Rensning og maling af tag
– fordele og ulemper
- Sidst opdateret d.
- Af Michael
- | Artiklen kan indeholde reklamer
Når du flytter i hus, indser du, hvor vigtigt taget er for hele husets konstruktion. Hvis taget er i stykker, er huset ikke meget værd. Taget skal gerne kunne holde mange år, og hvordan sørger man lige for, at det gør det?
Det er vigtigt at sikre, at taget er i bedst mulig stand. Det er også vigtigt, at huset ser præsentabelt ud. Nogle gange kan en omgang maling gøre det, mens andre gange må der investeres i en tagrensning.
Der er både fordele og ulemper ved at få en tagrensning og efterfølgende maling af tag, og der er delte meninger om, hvorvidt det er nødvendigt eller gavnligt. Nogle mener, at det kan forlænge tagets levetid, mens andre mener det modsatte, og at det ovenikøbet er skadeligt miljømæssigt.
Maling af tag kan forskønne dit tag, dog hjælper det ikke, hvis taget i virkeligheden har brug for at blive renset og repareret. Rensning af tag kan få mos og andet nedfald fjernet, men det kan beskadige taget, hvis taget er gammelt og ødelagt, da det i stedet for nedbryder taget yderligere.
Du kan få en fagperson til at tjekke tagets stand, og hvorvidt det er i god nok stand til at blive renset og malet. Med et gratis tagtjek kan du blive klogere på, hvad dit tag i virkeligheden har brug for.
I artiklen nedenfor undersøger vi fordele og ulemper og forsøger at gøre dig klogere på, hvad dit tag har brug for, om du selv kan gøre noget at arbejdet, eller om du skal have professionel hjælp.
Indholdsfortegnelse
ToggleHvorfor rensning og maling af tag?
Rensning og maling af tag er vigtigt for dig, som ønsker et pænt udseende på dit hus. Det gælder eksempelvis særligt, hvis du skal sælge huset. Da kan rensning af taget forøge husets markedsværdi. Førstehåndsindtrykket betyder meget, og huset vil dermed se imødekommende ud.
Nogle mener også, at maling kan beskytte mod vejrets slitage på taget, men dette er dog ikke baseret på fakta. Denne holdning baseres på, at taget dermed bliver mere tæt, hvormed fugt ikke så nemt kan trænge ind i taget. Det vides dog ikke, om det er sandt, og det er dermed ikke sikkert, at maling af taget skulle forlænge tagets levetid.
I løbet af årene bliver taget mere og mere slidt, netop på grund af vejr og vind. Der samler sig mos, grene og andet, som en tagrensning vil kunne fjerne. Mos holder på fugt, og det kan derfor være godt at få det fjernet. Maling af taget vil få taget til at se så godt ud som nyt ud.
Det er dog ikke alle tagtyper, der må renses og males. Derudover er det heller ikke en fordel, hvis taget er gammelt. Da vil rensning af taget blot nedbryde taget endnu mere. Derfor er det vigtigt at forholde sig til emnet inden og søge gode råd.
Hvordan foregår maling af tag?
Inden du maler dit tag selv eller får professionel hjælp til det, så er det vigtigt, at du får taget renset. Du kan se et tilbud på rensning af tag her.
En tagrensning fungerer på den måde, at man renser taget for snavs. Der kan samle sig mos, alger og andet snavs. Dette sker over flere omgange. Første gang man renser taget, kaldes en højtryksrensning. Dette gøres med et vaskehoved, som man skal have et professionelt firma til.
Derefter skal taget algebehandles og skylles, som modvirker begroning af alger og mos. Det er vigtigt, at taget tørrer nogle dage efter dette, og først da kan taget grundes og males. Det kan være nødvendigt at male taget to gange. Dette giver en flot og mere slidstærk overflade. Taget vil se ud, som om det er helt nyt.
Taget imprægneres herefter med et middel, som gør, at taget bliver mere vandtæt, og at fugt og sne osv. lettere glider af taget og dermed ikke sætter sig. Dette kan forlænge levetiden på huset, selvom det, som tidligere nævnt, ikke nødvendigvis er givet.
Du kan se et eksempel på, hvordan processen foregår i videoen her.
Hvilke tagtyper kan males?
Det er vigtigt at orientere dig om, hvilket slags tag du har, og om det kan renses og males, inden du begynder. Alle typer af plade- og tegltag kan males. Det er muligt at male beton, tegl, stålplader og eternit. Ved eternittage skal du dog være opmærksom, hvilket du kan læse om i næste afsnit.
Du skal dog vide, om taget før er blevet malet. Da skal eventuel tidligere, løs maling nemlig fjernes først. På den måde kan den nye maling bedre holde. Tage i tagpap skal man ikke male. De skal i stedet for tjæres eller have lagt nyt tagpap. Teglsten og skifertage er meget svære at male, nærmest umulige. Malingen binder sig ikke til teglstenene.
Det er også vigtigt at vide, hvor gammelt dit tag er. Hvis det er gammelt og slidt, er det en dårlig idé at rense og male det. Så bør der måske foretages en tagrenovering eller tagudskiftning i stedet.
Maling af eternittag
Hvis du har eternittag, er det vigtigt, at du læser med her. Du skal være opmærksom på, at hvis du har eternittag, så er der meget strenge krav, du skal forholde dig til, når taget skal rengøres.
Tage med eternittag fra før 1987 må eksempelvis ikke børstes, da de er lavet med det, der kaldes asbest. Asbest er lavet af fine fibre, som gør, at materialet ikke længere må anvendes i tagtyper.
Det skyldes, at asbest kan give såkaldte stenlunger. Dette er en lungesygdom, og det kan føre til kræft. Taget er ikke farligt, så længe du ikke rører ved det og rengør det selv. Rensning af eternittag kan nemlig frigive asbestfibrene, som kan ligge sig på et loftsrum.
Rensning af et eternittag skal dermed foregå efter den gældende miljølovgivning og med en særlig maskine, da asbest kan blive sendt ud i systemet og kan forurene afløb og grunden. Dette forårsager en stor bøde.
Tagrensning af tage med eternittypen kan dog slide meget på taget, da maskinen er hård ved tagene. Det er derfor vigtigt at overveje tagets resterende levetid og tage dette i betragtning, inden du beslutter dig for rensning af dit tag.
Er der asbest i dit tag?
Er du i tvivl om, hvorvidt dit tag indeholder asbest? Så er der nogle forskellige punkter, du kan gå igennem:
1. Hvornår er dit tag fra? Bølgepladetage som blev produceret fra 1940’erne og op til 1984 var asbestholdige. Det kan også være helt op til 1988, da man først efter 1988 stoppede helt med at producere plader med asbest i.
2. Hvilken kode har pladerne i dit tag? På forsiden af pladen vil der være en kode, som afslører produktionsåret. Hvis det første tal i koden er 4 eller 5, er der ingen asbest i taget. Hvis tallet er 0 eller 1 indeholder pladerne asbest. Koden kan være svær at se, så det er altid godt at få en ekspert til at vurdere taget.
Hvis du finder ud af, at dit tag har asbest i sig, så skal du følge lovgivningen og reglerne fra Arbejdstilsynet. Du kan se reglerne her. Det er hermed bedst at kontakte et professionelt firma, der kan hjælpe dig. Du må sikre dig, at firmaet har udstyr, der er godkendt af Arbejdstilsynet.
Andre læste også denne guide om: Asbesttag
Maling af tag pris
En almindelig pris for et hus med tagareal på 150 m2 og en lille taghældning er ca. 20.000 kr.
At få et nyt tag koster minimum 100.000 kr. Derfor kan det være værd at overveje rensning og maling af taget, medmindre det er for gammelt, så er der ingen vej udenom.
Det er forskelligt, hvad garantien er, også hvor mange lag maling man får for prisen. Dette er også vigtigt at spørge om, inden du køber dig til ydelsen.
For dig er det vigtigt at vide, at tagmaleren også giver en fair pris. Derfor bør du altid indhente mere end et tilbud. Det kan du gøre på 3byggetilbud.dk, hvor du blot skal beskrive det arbejde, du skal have gjort for at få 3 tilbud og en bedre idé om priserne.
Fordelen ved at benytte 3byggetilbud er desuden, at de stiller en entreprisegaranti på op til 35.000 kr. for fejl og mangler på arbejde udført for private. Boligforeninger, selskaber og erhverv er dækket for op til 100.000 kroner.
Der et økonomisk sikkerhedsnet, der hjælper dig, hvis der går noget galt under dit bygge- eller renoveringsprojekt eller tagmalerfirmaet skulle gå konkurs inden arbejdet er udført. Se flere fordele ved 3byggetilbud herunder.
Hvorfor anbefaler vi 3byggetilbud.dk?
Gratis landsdækkende service
Gratis, nemt, hurtigt og 100 % uforpligtende service
4,5 på Trustpilot
Baseret på 1.791 anmeldelser
Entreprisegaranti
Dækker fejl ogmangler op til 35.000,-
Mere info om konceptet
Forstå konceptet på 1 min.
Maling af tag pris pr m2
Som regel ligger prisen på omkring 150 kr. pr. kvadratmeter. Priserne kan starte fra omkring 80 kr. pr. m2.
Prisen for maling af tag kommer også an på hældningen på taget. Hvis vinklen er mere en 35 grader på taget, vil prisen ofte være højere.
Det er altid godt at få tilbud fra forskellige steder, så du kan sammenligne priserne.
Du kan få et uforpligtende tilbud her.
Hvad koster en tagrensning?
Prisen på en tagrensning ligger omkring 100-140 kr. pr. kvadratmeter.
En tagrensning kommer også an på, hvor stort taget er, og hvor meget det hælder.
Det bliver dyrere, hvis dit tag har forskellige vinkler eller eksempelvis ovenlysvindue. Dette må også tages med i beregningen.
Du kan klikke her for et uforpligtende tilbud.
Må man male sit tag selv?
Det er muligt at male sit tag selv. Dermed sparer du også en del penge. Dog er der nogle ulemper ved dette, der er vigtige at være opmærksom på.
- Du bør ikke selv gå for meget ovenpå taget, da det simpelthen kan ødelægge taget.
- Du bør ikke selv male taget, hvis det indeholder asbest, da det kan være farligt.
- Det er vigtigt ikke at male et tag, der er for slidt, da det så vil beskadige det. Derfor er det godt at få en fagperson til at vurdere taget, inden du går i gang med arbejdet.
- Det kan være en god løsning at få en fagperson til at rense taget, og derefter kan du selv male det.
- Tage er skrøbelige, og du kan komme til at gøre mere skade end gavn ved at gøre arbejdet selv.
- At male sit tag er naturligvis en midlertidig løsning. Det gør ikke taget nyt, dog kan det forlænge tagets levetid lidt, og malingen kan holde til alt fra 5-20 år.
Nogle firmaer tilbyder at rense taget, hvorefter du selv står for malingen. Dette vil typisk koste fra 55 kr. pr. m2.
Fordele og ulemper
Det er altså ikke umiddelbart altid den bedste løsning at få malet og renset dit tag. Det kan være den rigtige løsning, hvis taget ikke er gammelt og ikke er eternit.
Da kan huset få en helt ny flot facade, og rensning og maling af taget kan forlænge tagets levetid, og uanset hvad gøre at huset ser mere præsentabelt ud.
Der er mange parametre at tage i betragtning, hvormed det kan være godt at rådføre sig med en professionel.
- Find mere information her