Nyt eternittag pris – hvad koster det at få lagt eternitplader?

– Se pris pr. kvm., tagtyper, FAQ og alt der er værd at vide

Eternit er én af de mest udbredte tagtyper i Danmark. Det er på grund af dets gode kvaliteter: let tagbelægning med høj styrke, relativt billigt og en modstandsdygtighed over for det danske vejr. De mest populære typer af eternittag er bølgeeternit, eternitskifer og toscana.

I denne oversigt kan du få svar på alle dine spørgsmål vedrørende eternittag. Hvor meget koster det? Hvad er fordelene? Hvordan får du den bedste pris?

Guiden er både relevant for dig, der overvejer nyt eternittag, og dig, der gerne vil have udskiftet det gamle. Læs med her for at blive klogere.

Hvorfor skal du vælge et eternittag på dit hus?

Der er mange fordele ved eternittag:

Pris på eternittag: hvad koster nyt eternittag?

Prisen på eternittag varierer. Nogle af de faktorer, der spiller ind på prisen, er følgende:

Fordi prisen varierer, er det en god idé at indhente flere tilbud, så du kan sammenligne dem. På den måde får du den bedste pris. Det er vigtigt at beskrive din nøjagtige opgave, så prisen du får er så præcis som muligt. Det gør du nemt ved at indhente 3 gratis og uforpligtende tilbud fra 3byggetilbud.dk, som du kan læse om i næste afsnit.

Et priseksempel kan være:

100 m2 bølgeeternitag med udskiftning af skorsten: 70.000 kr.

Du får også her nogle ca. priser for de forskellige typer af eternittag:

Bølgeeternit pr. m2: Fra 650 kr. inkl. montering og moms
Eternitskifertag pr. m2: Fra 1200 kr. inkl. montering og moms
Toscana pr. m2: Fra 750 kr. inkl. montering og moms

Trustpilot
4.5/5
Få 3 gratis tilbud
på nyt eternittag

100% uforpligtende!

Få 3 gratis tilbud på eternittag

Sådan får du en god pris på et nyt eternittag

Som allerede nævnt får du den bedste pris, når du indhenter flere tilbud. 3byggetilbud gør det nemt for dig at få 3 gratis og uforpligtende tilbud, så du selv slipper for at gøre arbejdet.

Proceduren fungerer sådan:

1) Du indsender din opgave (gerne så detaljeret som muligt)
2) Du bliver ringet op med 3 tilbud
3) Du har mulighed for at vælge mellem tilbuddene

Hvem er 3byggetilbud? Det er den største formidler af byggeopgaver siden 2000. Du får en entreprisegaranti på 35.000 til private og 100.000 kr. til erhverv.

3byggetilbud er godt anmeldt hos Trustpilot med 4,5/5 stjerner. Kunderne er godt tilfredse, og leverandørerne anmeldes ud fra tidligere kunders anmeldelser, så du er sikker på at få de bedste af de bedste.

Før du får skiftet tag eller skal have nyt tag, er det altid en god idé at få et gratis tagtjek. Her kan du sammen med håndværkeren gennemgå tagets tilstand og se, hvad der er nødvendigt. Hos 3byggetilbud kan du få et gratis tagtjek.

Du får den sparring og rådgivning, som du har brug for. Håndværkeren efterser taget, hvorefter han fremlægger en rapport, hvor du får indblik i tagets tilstand.

Hvorfor anbefaler vi 3byggetilbud.dk?

Gratis landsdækkende service

Gratis, nemt, hurtigt og 100 % uforpligtende service

4,5 på Trustpilot

Baseret på 1.791 anmeldelser

Entreprisegaranti

Dækker fejl og mangler op til 35.000,-

Mere info om konceptet

Forstå konceptet på 1 min.

Hvad er eternittag?

Eternit kaldes også fibercement, som er den tekniske betegnelse for tagtypen. Eternit består primært af cement, som blandes med fibre. De to komponenter giver taget dets fleksibilitet og styrke. Eternit er plader, der monteres i forhold til teglsten ved tegltag, og det gør det nemmere og billigere.

Hvilke typer af eternittag findes?

Her kan du læse om de forskellige eternit tagplade typer, du kan få lagt på dit tag. Når du vælger typen af eternittag, skal du overveje husets udseende og de andre huse i nabolaget.

Vil det passe til huset? Vil det passe ind i nabolaget? Vil taget passe til husets konstruktion og hældningsgrad? Det er overvejelser, der er værd at gøre dig, inden du tager en beslutning.

Eternit findes i forskellige farver, overflader, formater og profiler. Det kan passe til de fleste hældningsgrader, og det kan lægges på en eksisterende tagbelægning.

Der findes disse 3 forskellige typer eternitplader:

1. Bølgeeternit

Bølgeeternit er bølgende tagplader. De bølgende plader sørger for, at regn på taget føres til tagrenderne. Du kan vælge mellem fire forskellige bølgeeternitplader: B5, B6, B7 og B9. Tallet står for højden på bølgen. Det vil sige, at B5 har en højde på 5 cm. Bredden vil være forskellig afhængig af producenten. Typisk vil den være 1,1 meter.

Du kan læse mere om de to mest brugte her:

2. Eternitskifer

Der findes fire typer af eternitskifer:

Eternitskifer fås i sort, grå og med to forskellige overflader. De kan være glatte eller med struktur. Den mest brugte type er eternitskifer med glat overflade, fordi den afviser mos og alger.

Prisen for et eternitskifertag med undertag inklusive arbejdsløn og moms ligger på omkring 1.300 kr. pr. m2.

Diagonalskifer er lidt dyrere. Det ligger på omkring 1.400 kr. pr. m2 inkl. moms, arbejdsløn og undertag.

Priserne er fra 2014.

3. Toscana

Denne type er en nyere variant fra Cembrit. Toscana eternittag imiterer tagsten. Fordelen er, at du kan få et tag, der ligner tegl.

Det kræver normalt en investering i tagkonstruktionen, hvis du vil skifte fra en lettere tagbelægning til en tungere.

Men med Toscana behøver du ikke skifte tagkonstruktionen, og du kan stadig få det samme udseende som et tegltag.

Hvad den forventede levetid på et eternittag?

Den forventede levetid for eternittage kommer an på, om det er eternitskifer eller bølgeeternit.

Bølgeeternit bør kunne holde op mod 20-30 år, og Cembrit giver 15 års garanti. Bølgeeternit kræver ingen vedligeholdelse.

Eternitskifer holder op mod 30 år og gerne længere. Det afhænger dog typisk af tagkonstruktionen, og hvordan tagbelægningen er. Hvis huset har god ventilation, er der mindre risiko for fugt. Det kan have betydning for, hvornår en udskiftning af eternittaget er nødvendig. 

En ulempe ved eternittaget kan siges at være dets kortere levetid. Mange andre tagtyper kan holde op mod 50-70 år. Desuden skal slitageskader hurtigt udbedres, da det ellers nemt kan føre til fugtskader, skimmel eller råd.

Det er derfor en overvejelse, man må tage, da eternittaget er det billigere, men ikke holder i tilsvarende år.

Hvilke tegn er der på, at eternittaget bør udskiftes?

Desværre findes der ikke noget entydigt svar på det spørgsmål. Eternitplader kan godt se grimme og nedbrudte ud, men taget behøver ikke blive skiftet, da det stadig godt kan være tæt. 

Bølgeeternitplader kan få begyndende revnedannelser i bølgepladernes top og bund, hvilket kan være et tegn på, at det skal skiftes. Fugt kan træne igennem revnerne, og det kan give risiko for frostsprængninger.

Hvis du er i tvivl om, det er tid til en udskiftning af eternittaget, kan du altid få et gratis tagtjek.

Med et gratis tagtjek får du en vurdering af tagets stand af en fagmand. Du vil få udarbejdet en rapport, hvor du kan forholde dig til detaljerne. I samme ombæring vil fagmanden give dig et tilbud, så du kan forholde dig til en ca. pris.

Få et gratis tagtjek

100% uforpligtende!

I nogle tilfælde kan det bedre betale sig at få foretaget en tagrenovering i stedet for en udskiftning af hele taget. Det afhænger af skadernes omfang, og hvor lang levetid taget har tilbage. 

Hvis taget alligevel kun har en 5-10 år tilbage, er det bedre at få udskiftet taget i stedet for at få foretaget en tagrenovering. Det kan du også få hjælp til at vurdere ved dit gratis tagtjek, hvor fagmanden kan hjælpe dig med, hvad der vil være den største besparelse – også på sigt. Det giver dig et økonomisk overblik.

Hvis dit tag har fået alger og mosbegroning, behøver det ikke være en årsag til at få skiftet taget. Flere undersøgelser viser, at mos og alger ikke har større betydning for nedbrydning af tagdækningen, som man førhen troede. Rensning af taget kan også være hårdt for taget, men nogle ønsker at få det renset af kosmetiske hensyn.

Et bølgeeternittag kan også males, hvis det er blevet grimt. Dog skal du være opmærksom på, at det kun er eternitplader, som oprindeligt har været overfladebehandlet, der bør males. 

På ubehandlede eternitplader kan malingen skabe spændinger. Det kan medføre revnedannelser. Plader, hvor kun overfladen er slidt, kan godt males, mens revnede og afskallede plader bør udskiftes.

Kræver et nyt tag med eternit også et undertag?

Om der skal lægges undertag under eternit, afhænger af hvilken slags eternit der er tale om.

Eternitskifer: Ved eternitskifer skal der lægges undertag, hvis tagets hældning er under 34 grader og ned til 18 grader. De fleste eternitskifertage fra 60’erne og 70’erne har ikke undertag, og mange af dem holder stadig. En del af dem er dog slidte, så de skal udskiftes.

Bølgeeternit: Bølgeeternit behøver ikke et undertag, da pladerne anses for at være 100 % tætte. Det kan lægges på tage med lav hældning helt ned til 14 grader.

Kan et eternittag lægges på alle typer af huse?

Som udgangspunkt ja. Du bør tjekke disse forhold, inden du går i gang:

Eternittag er heldigvis en meget diskret tagbelægning, som kan klæde de fleste boliger. Den er afdæmpet i farven, hvilket gør, at den nemt passer ind. Det er dog vigtigt at tænke over det, da taget har stor betydning for husets hele udseende og generelt set for nabolaget.

Hvis du allerede har haft bølgeeternit og overvejer at skifte til en anden tagbelægning, skal du først tjekke tagkonstruktionen. Bølgeeternit er en let tagbelægning, så du kan ikke skifte til et tungt tag med samme tagkonstruktion. Du kan dog godt skifte fra en tung tagbelægning til den lettere bølgeeternit.

Er der asbest i et eternittag?

Måske har du dårlige associationer til eternittage. Det skyldes sandsynligvis, at der førhen var asbest i eternittage. I dag forholder det sig dog helt anderledes. Siden 1988 har man ikke produceret asbestholdige tagplader. Du kan derfor være helt tryg, hvis du vælger et eternittag.

Der findes stadig tage i Danmark med asbest. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit tag er asbestholdigt, kan du kigge på, hvornår pladerne er producerede.

Hvis det er før 1984, er der asbest i. Hvis det er efter 1988, er der ikke asbest i. Hvis det er imellem de to årstal, kan der være asbest i.

Du kan også tjekke oversiden af tagpladerne. Her vil der være trykt et nummer med 5-10 cifre. Hvis det første tal er 4 eller 5, har taget ikke asbest i sig.

Hvis det er 0 eller 1, vil det indeholde asbest.

Du kan altid få analyseret pladerne, hvis du er i tvivl, eller hvis cifrene kan være svære at aflæse.

Hvordan lægger man et eternittag?

Bølgeeternit kan være forholdsvist nemt at lægge selv, hvis du er en handy type. De fleste producenter har montagevejledninger, som du kan arbejde efter. Du kan se en montagevejledning her.

Du skal være opmærksom på, at når du selv lægger tag, kan der være større risiko for, at det ikke bliver lagt lige så godt, og det kan resultere i, at taget skal skiftes hurtigere end ellers.

Der kan desuden opstå skader, hvis taget ikke er lagt korrekt, som du selv er ansvarlig for. Eternitskifer anbefales det, at du får en fagmand til at lægge.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top