Fliselægning - hvad koster det at få lagt fliser?
hvordan du får det bedste tilbud
- Sidst opdateret d.
- Af Michael
- | Artiklen kan indeholde reklamer
Skal du have lagt fliser? Måske trænger dit badeværelse til nye fliser, eller du vil gerne have en terrasse i din have. Måske er du blevet fanget af idéen om dekorative fliser bag en brændeovn, eller du drømmer om en flisegang i din have. Det kan virke som en nem opgave, men i virkeligheden kræver det meget.
Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvad du skal forholde dig til, inden du skal lægge fliser. Hvad er fordele og ulemper ved at gøre det selv, og hvad koster det at få lagt fliser af en professionel? Læs med her for at blive klogere.
Indholdsfortegnelse
ToggleHvor kan du lægge fliser henne?
Fliselægning kan både være et behov indenfor og udenfor. Fliser er en form for byggemateriale, der er meget populært, da det er nemt at rengøre og har en lang holdbarhed. Derfor bruger mange fliser på for eksempel badeværelser eller som belægning på en terrasse, i en indkørsel eller andre steder i haven.
Fliser kan både bruges som gulvbelægning, men også som belægning til vægge. Efter en lidt ”død” periode er fliser blevet meget populære indenfor i indretningen for eksempel i køkkener eller ved områder med en pejs.
Det bruges som sagt både, fordi det er nemt at rengøre, men det bruges også dekorativt til vægge eller i haven til at indkredse blomsterbede eller lave små gangstier.
Fliser fås også i mange forskellige materialer; granit, beton, cement, keramik, marmor, terrazzo osv. Der er dermed alverdens muligheder for at få eksekveret dine idéer til huset eller haven.
Fliselægning priser - Hvad koster det at få lagt fliser?
Det er meget individuelt, hvad det koster at få lagt fliser. Umiddelbart ligger de billigste priser på 299 kr. pr. m2. Det kommer an på hvor henne, hvilke fliser og hvor stort et areal, du skal have dækket. Det kan være godt at spørge flere forskellige steder, da priserne varierer meget.
Fliselægning kan være en meget svær opgave at udføre selv. Udover at det er besværligt og et nørklearbejde, så kræver det også meget fysisk af din krop. Det er hårdt for ryggen, og det kan forårsage slid på din krop.
Udover det kan det nemt gå galt, og du har brug for en stor viden, inden du begynder arbejdet. Derfor er det godt at overveje at få professionel hjælp. Dermed bliver arbejdet også gjort hurtigt og effektivt.
Fliselægning kan gå helt galt, hvis man ikke har sat sig nok ind i det i forvejen. På den anden side kan det være en stor sejr, hvis du formår at udføre arbejdet selv. Det kan være en meditativ proces, men de fleste vil dog nok blive utålmodige og finde det nemmere at købe sig til ydelsen.
Du kan eksempelvis få tre gode tilbud her hos 3byggetilbud.dk. De har et bredt netværk, så du kan få et tilbud, der er dækkende for, hvad den generelle pris vil være.
Fordelene, ved at få en håndværker til at gøre arbejdet, er blandt andet:
- Grundigt arbejde
- Det bliver gjort hurtigt
- Har erfaring
- Du er sikret god kvalitet
- Du er sikret en lang holdbarhed
Hvilken håndværker skal du bruge?
Alt efter hvor du skal have lagt fliser, er det også forskelligt, hvem du skal bruge. Hvis fliselægning er i indkørslen, på terrassen eller andre steder i haven, så vil det være en anlægsgartner eller en brolægger. Disse håndværkere vil have en viden om og erfaring med underlaget. Dette er ofte forskellige typer af sand, hvilket skal jævnes korrekt for på den måde at stabilisere de tunge fliser.
Hvis du derimod vil have lagt fliser i dit badeværelse eller andre steder indenfor, så gøres dette af en murer. Det er vigtigt, at underlaget er plant, så fliserne kan ligge jævnt. Hvis det er på badeværelset, skal man også være bevidst om, at fliserne skal hælde korrekt, så vandet kan løbe ud af gulvafløbet. Mureren udfører dette arbejde med en særlig fliseskærer eller en vinkelsliber. Det er altså ikke ligetil, hvis man selv overvejer at kaste sig ud i disse projekter.
Mureren kan også hjælpe dig med, hvilke fliser du kan bruge på badeværelset. Hvis du vil have fliser i køkkenet, bryggerset eller ved en brændeovn, er det også en murer, du skal have fat på. Det er praktisk at have fliser i køkkenet bag komfuret, da de er nemme at rengøre, når der sprøjter mad op fra køkkengryderne. Det er dog altid vigtigt at undersøge flisernes materiale inden. Du kan ikke bruge alle fliser alle steder.
Det samme gør sig gældende i bryggerset, hvor du nemt kan rengøre fliserne, som bliver beskidte af børnenes fodtøj og beskidte støvler, når de har været ude og lege i mudder eller andet slags typisk dansk vejr. Her kan du med fordel vælge en uglaseret, keramisk flise.
En håndværker kan hjælpe dig med al denne baggrundsviden. Håndværkeren har den erfaring, som du mangler. Så slipper du for bekymringer om, om du får gjort arbejdet godt nok, og om det holder. Du skal heller ikke bekymre dig om at få det gjort. Det kræver en hel del tålmodighed, og det er ikke alle, der har tid til dette i en travl hverdag.
Hvordan lægger man fliser? Sådan gør du det selv
Hvis du er modig og en gør-det-selv-person, kan du forsøge at følge disse råd til fliselægning. Først skal du finde de rette fliser. Dette kommer an på, hvor du skal lægge dem og på hvor stort et areal.
Udenfor gør det sig gældende, at store fliser på et stort areal får det til at virke stort, hvorimod små fliser på et lille areal gør det meget småt.
Det er derimod det modsatte indenfor. Farven på fliserne er også vigtigt indendøre, da mørke fliser gør rummet meget mørkt og omvendt. Mørke fliser kan dog være anvendelige i et bryggers, hvor gulvet hurtigt bliver beskidt.
Hvide fliser er gode på et badeværelse, hvor der hurtigt vil komme kalk på. Det ses ikke lige så tydeligt på hvide fliser, og du behøver derfor ikke lige så ofte gøre dem rent.
Gør det selv fliselægning indendørs
For fliselægning indenfor skal du bruge disse redskaber:
- Fliseskærer
- Fugesnor
- Tandspartel
- Fliseklæber
- Vaterpas
- Fugeafstandsholder
- Fugemørtel
Du kan købe dem i et byggemarked eller på nettet. Når du skal lægge fliser indenfor, skal du måle området op. Derefter skal du forholde dig til, hvilke slags fliser du vil have. Materialet kan være forskelligt at arbejde med, og det kan have fordele og ulemper alt efter, hvor du vil bruge det. Granit, skifer og glasmosaik er for eksempel det mest oplagte valg til en bruseniche.
Nogle fliser er bedst at bruge på vægge, hvor andre er bedre på gulvet. Du skal for eksempel være opmærksom på, hvor meget fliserne kan bære. Terrakotta er et meget smukt materiale, men porøst og ikke særlig holdbart, hvorfor det ikke giver mening at bruge det på gulvet.
Fliserne skal måske også skæres til, alt efter hvor store du vil have dem. Fliserne skal sættes fast med fliseklæber på væggen. Du må konstant holde øje med et vaterpas, om det er lige. Derudover skal du sikre dig, at du har den samme afstand mellem fliserne med en fugeafstandsholder.
Inden for 15 minutter skal du have sat flisen på. Derefter tørrer fliseklæberen. Efter 2-3 dage kan du påføre fugemasse, som skal dække fugerne. Til sidst kan du tørre fliserne af med en svamp.
Her på videoen kan du se, hvordan det foregår:
Gør det selv fliselægning udendørs
For fliselægning udendørs skal du gennem disse trin:
1) Først og fremmest skal du grave ud til der, hvor du gerne vil have fliserne lagt. Du skal grave 30-40 cm ned, alt efter hvor det er henne. Hvis mulden er meget blød, er det nødvendigt at bede en fagmand om hjælp.
2) Herefter skal gruslaget vendes. Dette gøres bedst med en motorbør. Den er tung og kan være svær at manøvrere.
3) Du skal nu sætte afmålningspæle i med snor imellem. Disse skal være helt spændt ud, så det er vigtigt, at du gør det med et vaterpas. Fliserne skal falde, og faldet skal gerne være 1 cm pr. meter. Faldet skal altid være væk fra bygninger! Snorene skal sættes vandret og måle højden. De indikerer, hvor afrettergruset skal ligge.
4) Gruset skal være helt glat, inden fliserne kan lægges. Fliserne kan nu lægges, men igen skal du være meget omhyggelig. Du kan lade snorene sidde, som markerer højden. Du må hele tiden holde øje med, at fliserne er lige.
5) Husk fugerne mellem fliserne. Fliserne må ikke ligge for tæt.
Her på videoen kan du se, hvordan det foregår:
Konklusion – hvad er bedst at gøre?
Det er et kompliceret arbejde at lægge fliser, og det kan nemt gå galt. Hvis du ikke får gjort det ordentligt, skal det hele laves om, eller det holder ikke så længe. Det er derfor rigtig godt at få noget hjælp til arbejdet, hvis du ikke har prøvet det før.
Du kan få et tilbud ved at klikke her. På den måde kan du orientere dig om omkostningerne og få forskellige tilbud til netop din idé, så den kan blive ført ud i livet.
Hvorfor anbefaler vi 3byggetilbud.dk?
Gratis landsdækkende service
Gratis, nemt, hurtigt og 100 % uforpligtende service
4,5 på Trustpilot
Baseret på 1.791 anmeldelser
Entreprisegaranti
Dækker fejl ogmangler op til 35.000,-
Mere info om konceptet
Forstå konceptet på 1 min.