Sætningsskader– hvad stiller man op?
- Sidst opdateret d.
- Af Michael
- | Artiklen kan indeholde reklamer
Sætningsrevner kan have fatale følgeskader. Derfor skal du helst tjekke dit hus for revner og hurtigt gribe ind, hvis det viser sig, at der er tale om deciderede sætningsskader.
Bliv klogere på, hvorfor sætningsrevner opstår, hvad du kan gøre, og hvad det koster at udbedre skaderne.
Indholdsfortegnelse
ToggleHvad er sætningsrevner?
Sætningsrevner kan opstå i murværket, og det bliver et problem, hvis revnen udvikler sig. Uanset hvad skal en sætningsskade udbedres, men du kan tage det lidt mere med ro, hvis revnen ikke udvikler sig.
Sætningsrevner kan komme for eksempel, hvis jorden er tørret ud under huset, hvormed huset vil synke, fordi det skaber bevægelse i facade og vægge.
Sætningsskader kan også ske på grund af omskifteligt vejr. Mange oplevede sætningsskader efter sommeren 2018, fordi der var ekstrem tørke.
Hvis du bor i et ældre hus, kan fundamentet også synke med årene, og murværket kan slå revner. Skader kan både ske indvendigt og udvendigt.
Du kan genkende sætningsrevner ved, at de er lige eller skrå og kan ses ved, at fugerne slipper stenene, eller nogle sten er knækkede.
Hvad kan du gøre, når der er opstået revner?
Det vigtigste, du skal gøre, er at kontakte fagfolk, når du opdager en sætningsrevne, og du er i tvivl om, hvor stort problemets omfang er.
Du kan rådføre dig med en byggesagkyndig person. Det kan være en geotekniker, en ingeniør, en byggesagkyndig, byggerådgiver eller murer.
De fleste huse har revner. Det behøver ikke betyde, at der er fare på færde. Du skal dog holde øje med revnerne og gerne datomærke dem. På den måde kan du følge med i, om de udvikler sig.
Ved mindre skader kan du selv reparere fugerne eller kontakte en murer, som kan hjælpe med omfugningen. Det er vigtigt at tage handling, hvis revnerne udvikler sig.
På Bolius udtaler en afdelingschef fra Byggesagkyndig.nu:
”Hvis der er plads til to Dankort eller flere i en revne, skal den laves så hurtigt som muligt, da huset ellers vil kunne blive udsat for alt for meget indtrængning af vand og fugt og dermed også risikere at få frostskader. Så må man leve med, at huset måske ikke endnu er færdigt med at sætte sig, og at man derfor stadig kan få flere revner.”
Rådet er, at hvis der pludseligt opstår flere revner på kort tid, skal man handle på det.
Pris: Hvad koster udbedring af sætningsskader?
Prisen på udbedring af skader vil variere. Prisen er afhængig af, hvor stor skadens omfang er. Ved overfladiske revner kan man nøjes med at spartle og eftermale. Det vil være en nem opgave og derfor billig.
Hvis skaden er alvorlig, vil arbejdet derfor også være mere omfattende, og det vil kunne kræve en stabilisering af fundamentet (ved ustabilt fundament). Derfor kan vi blot give et stort prisinterval lige fra 1.000 kr. op til 50.000 kr.
Det er altid en god idé at indhente flere tilbud. På den måde får du en eksakt pris på din opgave.
Sådan får du den bedste pris på udbedring af sætningsskader
Spar penge ved at indhente flere tilbud. Få hjælp fra 3byggetilbud, der sætter dig i kontakt med de rigtige fagmænd.
Du får 3 gratis og uforpligtende tilbud, som du kan vælge ét af eller afslå. På den måde er håndværkerne i direkte konkurrence med hinanden, og det kan sikre dig en bedre pris.
3byggetilbud har formidlet mere end 400.000 opgaver siden 2000 med en succesrate på 98 %.
Du er sikret dygtige fagmænd, som du trygt kan overlade arbejdet til. Kom i gang med det samme med at få hjælp til sætningsskader!
Hvorfor anbefaler vi 3byggetilbud.dk?
Gratis landsdækkende service
Gratis, nemt, hurtigt og 100 % uforpligtende service
4,5 på Trustpilot
Baseret på +2.800 anmeldelser
Entreprisegaranti
Dækker fejl og mangler op til 35.000,-
Mere info om konceptet
Forstå konceptet på 1 min.
Hvad kan sætningsrevner medføre af risiko?
Hvis du har sætningsrevner og ikke hurtigt sætter ind, kan det medføre fugtskader. Regnvand kan løbe ind og give fugtskader og frostspringninger.
Det kan i allerværste tilfælde medføre, at huset styrter sammen.
Hvor opstår sætningsskader?
Sætningsskader kan både opstå indenfor og udenfor. De værste revner er dem, der opstår hurtigt og hurtigt udvikler sig.
Sætningsrevner kan opstå udendørs:
- Ved soklen
- I murværket
- Over vinduer og døre
- I gavlen
- Ved husets hjørner
- I fuger mellem vinduer og døre
Sætningsrevner kan opstå indendørs:
- I vægge
- Mellem gulv og vægge
- Mellem væg og loft
- I gulve
Sætningsskader indendørs
Sætningsskader kan også være revner i et gulv eller et sænket gulv. Det kan være knækkede klinker på badeværelset eller køkkenet, der er tegn på, at noget er galt.
Det kan også være, at dit trægulv gaver ved panelerne, eller at væggene indenfor slår revner.
Sætningsskader i gulvet kan ske, fordi jordens volumen er blevet mindre. Derfor vil der opstå et hulrum, som gør, at bygningen vil synke og sætte sig.
Sætningsskader udendørs
Du kan opleve at få sætningsskader på murede facader. Det kan være, hvis facaden ikke vedligeholdes. Hvis fugerne er porøse, skal de repareres.
Revner ved fugerne behøver ikke være en decideret sætningsskade, som skal repareres lige nu, men som sagt skal du holde øje med dem. Ved pudsede facader kan afskalning af puds være et tegn på sprækker eller revner.
Det er typisk at opleve revner i murværket. Det kan være forskydninger i underlaget under husets fundament. Det er godt givet ud at tjekke din sokkel årligt. Noget af soklen er selvfølgelig gravet ned, og det kan beses fra kældervæggene.
Det er vigtigt at reparere revnerne, da fugt ellers kan trænge ind i bygningen.
Hvordan kan sætningsskader opstå?
- Hvis huset er fejlkonstrueret, da det blev bygget: Dette er desværre et forholdsvist almindeligt tilfælde. Det kan for eksempel være, at taget er for tungt i forhold til det bærende bjælkelag, hvilket skaber revner i lofter og gulve. Det kan også være håndværkere, der har sjusket med byggearbejdet.
- Påvirkning fra vejret (storm, vind, tørke)
- Opfugtning
- Temperatursvingninger
- Rust i murværket
- Bevægelser i undergrunden, som gør, at fundamentet sætter sig
- Materialer, der arbejder forskelligt, når de sættes sammen
Hvordan repareres og udbedres sætningsskader?
Svaret vil afhænge af skadens omfang. Er skaden en overfladisk revne, der ikke udvikler sig? Eller drejer det sig om hurtigt udviklende revner i murværket?
Det bedste er som sagt at få en byggesagkyndig til at undersøge problemet. Den byggesagkyndige vil også kunne finde ud af årsagen, og om revnerne stadig udvikler sig. Det gøres ved en målemetode, der kan afsløre bevægelse i en sætning.
Hvis revnerne skyldes bevægelse i grunden under fundamentet, er det nødvendigt med yderligere fundering. Det kan ske ved pælefundering, hvor man vil trykke betonpæle ned i undergrunden under fundamentet.
Det er en større proces, der kræver en geoteknisk undersøgelse og vil udføres af ingeniører eller geotekniske firmaer.
Hvis der er tale om et ældre hus, der har sat sig, kan revnerne falde til ro. I så fald er de ubetydelige, men hvis de har en retning, kan der stadig trænge vand ind. Så skal de lukkes med mørtel for at undgå fugt- og frostskader.
Dækker forsikring sætningsskader?
Ifølge danskboligforsikring dækker en husforsikring ikke sætningsskader. Men sætningsskader er normalvis dækket af en ejerskifteforsikring, hvis skaden skyldes fejl, fra da huset blev bygget eller som følgeskade i forbindelse med en renovering.
Ejerskifteforsikringen dækker nemlig over uopdagede fejl, som først bliver opdaget ved indflytning. Dog dækkes sætningsrevner ikke, hvis de kan forventes på grund af husets alder.
Kontakt altid dit forsikringsselskab, hvis du er i tvivl.
- Find mere information her
- https://egerbyg.dk/faq/saetningsskader/
- https://jyllands-posten.dk/bolig/tips/article4409202.ece
- https://www.bolius.dk/opdag-revnerne-i-dit-hus-og-undgaa-alvorlige-foelgeskader-17350