Hvad koster en terrasse?

- Se pris pr. m2 og alt der er værd at vide inden bygning af ny terrasse

Skal du have bygget en ny terrasse? Der er mange muligheder, når man gerne vil have en ny terrasse, og de kan se ud på mange forskellige måder. 

Vil du gerne blive inspireret til dit terrasseprojekt? Så kan du læse med her og få gode råd til, hvilken slags terrasse du skal vælge, hvor meget du kan forvente, det skal koste, og hvordan du overhovedet kommer i gang.

Hvorfor en ny terrasse?

Terrasser er helt fantastiske, når vi gerne vil nyde en sommeraften med grill, hvor familie eller venner kommer på besøg. Det er skønt at have en terrasse, hvor du hele sommeren kan sidde ude og nyde din morgenkaffe eller spise aftensmad, når vejret er til det. 

De er også gode til at have fine blomsterkasser på og skaber hygge og god stemning i stedet for kun at have græs i haven.

Men en terrasse er ikke kun til om sommeren. Du kan for eksempel få en sandkasse på terrassen, hvor børnene kan lege hele året rundt, eller børnene kan generelt set nemmere lege her, hvis græsset er vådt.

Du vil dermed ikke fortryde at få lavet en terrasse, og måske har du allerede en, men vil gerne lave den om. Terrasser er meget forskellige, og derfor kan det være godt at overveje, hvilken slags terrasse du gerne vil have og som opfylder dine behov.

Der er flere ting at overveje, hvilket du kan læse mere om i det følgende.

Få 3 gratis uforpligtende tilbud på ny terrasse
Trustpilot
4.5/5
Få 3 gratis tilbud på din nye terrasse

100% uforpligtende!

Hvad bør du overveje inden anlæg af ny terrasse?

Nogle af de ting du skal overveje, inden du starter dit byggeprojekt, er budget, materiale og beliggenhed. Det er vigtigt at kende dit budget, inden du går i gang, så du ved, hvilken slags terrasse du har råd til, og om du har råd til drømmeterrassen. 

Det vil også give dig indsigt i, hvorvidt du har råd til de materialer, du gerne vil bruge. En terrasse kan både være lavet af træ eller for eksempel fliser. 

Slutteligt er det vigtigt at overveje din terrasses placering. Skal den være på solsiden, i læ eller måske det sted, hvor der er god aftensol? Nogle terrasser er også overdækkede, hvilket de fleste dog ikke er. Den kan også være hævet i niveau fra resten af haven.

Når du skal anlægge en terrasse, kan det være en god idé at tale med en fagperson. Dine drømme og idéer kan måske netop lade sig gøre, men skal helst snakkes igennem, inden du påbegynder arbejdet. 

En fagperson kan give god sparring og vil have erfaringen med sig, så vedkommende ved, hvad der kan lade sig gøre og hvordan. Håndværkeren kan også hjælpe dig med, hvad der er den nemmeste og billigste løsning.

Når du skal henvende dig til fagpersonen, varierer det, hvem du skal henvende dig til. Dette kommer an på, om du skal have en flise- eller træterrasse. Ved en sten- eller fliseterrasse er det en brolægger eller anlægsgartner, hvorimod det ved en træterrasse er en tømrer, der varetager arbejdet.

Forskellige typer af terrasser

Der findes som sagt mange forskellige typer, men de mest almindelige er disse:

  1. En terrasse på niveau med haven
  2. En hævet terrasse
  3. En overdækket terrasse

Terrasse på niveau

En terrasse på niveau med haven er den allermest almindelige. Den er så brugt, fordi den er nem at anlægge, og du kan altid udvide den, hvis du får behov for det. 

Derudover kan du bruge meget forskellige materialer; alle slags sten og fliser.

ny terrasse pris

Hævet terrasse

Hvis din have skråner og ligger på en bakkeskråning, så er en hævet terrasse en rigtig god idé.

Denne type terrasse vil være lavet i træ, hvilket kan se rigtig flot ud og passe godt til boligens udtryk.

Overdækket terrasse

Den overdækkede terrasse er god for dig, der gerne vil beskytte dine havemøbler fra alt slags vejr, og som gerne vil sidde på terrassen i læ, og måske selvom det regner. 

Terrassen kan overdækkes permanent eller ved en markise.

LÆS MERE OM: Overdækket terrasse 

pris for at bygge overdaekket terrasse

Valg af materiale – Sten eller træ?

Det næste du skal beslutte er, hvilket materiale din terrasse skal laves i. Du kan som sagt enten få lavet en terrasse i træ eller en sten- eller fliseterrasse.

Træterrasse

Du kan vælge mellem mange forskellige typer af træsorter til at lave din træterrasse. Du skal dog være opmærksom på, om træet kan bruges til fundamentet også eller kun til konstruktionen. Der er visse betingelser for træ, der skal kunne holde fundamentet.

Derudover skal du overveje, hvordan det vil se ud til resten af huset og totalindtrykket af huset. Træ er et behageligt materiale, det er både let at gå på og at arbejde med. Der er mange forskellige muligheder for at være kreativ, når du arbejder med træ. Dermed kan du også få mange forskellige slags udtryk. Ofte giver træ boligen et mere varmt udtryk.

Ulemperne ved en træterrasse er, at den som regel har en kortere levetid end stenterrasser, og at træet skal bearbejdes med olie gerne hvert andet år. Derudover kan den blive glat, når det har regnet.

Hvis du beslutter dig for en træterrasse, kan du overveje de traditionelle trykimprægnerede brædder. Du kan dog også prøve de nye, populære kompositbrædder. Der er forskel på, hvad man kalder hårdtræ og blødtræ. Hårdtræ holder længere, men blødtræ kan være rigtig flot, hvis man ønsker en mere lys træterrasse i for eksempel ceder eller fyr.

LÆS MERE OM: Træterrasse 

Jatoba terrassebrædder fra 10-4 Byggemarked
ipe terrassebraedder
Ipé terrassebrædder fra 10-4 Byggemarked

Kompositterrasse

Komposittræ er blevet mere populært til terrasser, da det ikke kræver lige så meget vedligeholdelse. Det er nemt at arbejde med, og man kan få det i mange forskellige farver og overflader, hvilket gør, at du kan få forskellige udtryk.

Komposit består af 60 % træ, 30 % plastik og 10 % bindemiddel, hvilket sikrer at materialet er skridsikkert. Indholdet af plastik er årsag til, at komposit kan holde til det danske vejr, men mange ved ikke at plastikken i komposit faktisk er miljøvenligt. 

Kompositbrædder udsættes derfor ikke for råd og svamp så meget som andre træsorter, hvormed denne type er rigtig god for dig, som har en terrasse ved sommerhuset, eller en der udsættes meget for sne eller løvfald. Derudover kræver det stort set ingen vedligeholdelse, hvilket gør det super nemt. Dog skal det selvfølgelig stadig holdes rent.

Vær opmærksom på at prisen og kvaliteten kan variere meget på komposittræ. Derfor er det godt at tjekke priserne ud forskellige steder, inden du køber materialet. Eller at du rådfører dig med en fagperson.

LÆS MERE OM: Komposit terrasse 

komposit terrasse
Komposit terrassebrædder fra 10-4 Byggemarked

Sten- eller fliseterrasse

Sten- eller fliseterrassen holder længe og kan holde til alt slags vejr. Dog kan det ske, at stenene bliver påvirkede af meget voldsomt vejr og dermed skal lægges om. Generelt set er sten og fliser dog nemmere at holde end træ. Selvom der skal luges ukrudt, skal stenene ikke behandles, ligesom træ skal. Der er også stadig mange muligheder for forskellige slags udtryk. 

En sten- og fliseterrasse kan dog være tung at anlægge, da der skal graves meget jord ud, og fliserne kan være tunge. Desuden skal jorden bortkøres efterfølgende. Hvis du dermed selv skal stå for noget af arbejdet, skal du overveje dette grundigt, inden du begynder. Måske er det bedre at få fagfolk til at hjælpe dig, da det er fysisk krævende arbejde.

Natursten bliver ofte brugt til terrasser, og disse er smukkere og giver et mere eksklusivt udseende til din terrasse. Natursten er ikke ens, hvilket giver dem et unikt præg. De er derudover også modstandsdygtige i vind og vejr.

Betonfliser er de nemmeste at lægge, de billigste og de findes i mange forskellige slags størrelser. Derfor er de ofte et super oplagt valg.

Der findes også teglsten eller andre slags sten, så der er masser af muligheder for en super fin terrasse. Du kan se flere typer af belægningssten til terrasser her

LÆS MERE OM: Sten- eller fliseterrasse 

fliseterrasse eller stenterrasse

Byggeregler for terrasser

Når du skal have bygget en terrasse, er der nogle ting, som du skal være opmærksom på. På grunde under 300 m2, må der kun etableres overdækninger på terrassen på 5 % af grundens areal. 

For hævede terrasser skal du være opmærksom på skellet til din nabo. Der skal være 2,5 m fra en terrasse til naboen. Du kan læse mere her om regler på Bygningsreglementets hjemmeside.

Få 3 gratis uforpligtende tilbud på ny terrasse

Hvad koster en terrasse?

Prisen på en terrasse kommer an på mange ting. Det kommer an på placeringen, hvilken slags terrasse og hvilket slags materiale, du vælger. 

Prisen for en træterrasse kan nogle gange være billigere, da den i nogle tilfælde er nemmere at opføre, da der skal opgraves meget jord og bruges stabilgrus og afretningsgrus til at lægge en terrasse af fliser eller sten. På den anden side kan en stenterrasse holde længere tid, så den tjener ind på den lange bane. Det kommer også meget an på, hvordan din have er konstrueret.

Vi giver her et eksempel, hvilket er et estimat, og du kan derfor ikke regne med denne pris, men blot tage den som et udgangspunkt.

Terrasse pris pr. kvm.

- En terrasse med herregårdssten koster ca. fra 600 kr. pr. kvm. (inkl. moms).
- En terrasse med betonfliser koster ca. fra 720 kr. pr. kvm. (inkl. moms)
- En terrasse af natursten (skifer, sandsten, granit o.l.) koster fra 1.160 kr. pr. kvm
- En træterrasse af trykimprægneret træ koster fra 960 kr. pr. kvm.

En terrasse med betonsten er oftest den billigste løsning. Denne koster som regel fra 500 kr. pr. m2. Granit er lidt dyrere, og skifersten er endnu dyrere.

En tømrer tager typisk omkring 400 kr. i timen inkl. moms. For en træterrasse skal du altså regne med omkring denne timepris. Du kan dog også vælge at udføre noget af arbejdet selv. Ofte vil tømreren dog give dig en fast projektpris, og her kan en rettesnor for prisen være fra ca. 960 kr. pr. kvm. Vil du gerne have en hævet træterrasse er prisen dog noget højere. 

En herregårdssten med slået kant på 14x21x6 koster 94 kr. pr. m2. Det bliver 2.350 for 25 m2 terrasse. Det er vigtigt at notere sig her, at dette udelukkende er prisen for stenene, hvormed alt andet kommer udover. Skal du have terrassen lagt af en brolægger vil et prisoverslag alt i alt lyde på 15.000-19.000 kr. inkl. moms.

En haveflise i beton på 30x30x6 koster 8 kr. pr stk. Det kommer hermed an på, hvor stort et areal du skal dække.

Det er altid godt at indhente forskellige tilbud, når priserne kan variere så meget. På den måde får du et estimat af, hvad din pris vil være. Det kan tage meget tid at søge efter forskellige tilbud.

Derfor kan du indhente 3 tilbud helt gratis hos 3byggetilbud. Med mere end 400.000 løste opgaver og en garanti som dækker fejl og mangler på op til 35.000 kr. for private, er du sikret kvalitet og lokale håndværkere, som kan hjælpe dig i dit nærområde.

Hvorfor anbefaler vi 3byggetilbud.dk?

Gratis landsdækkende service

Gratis, nemt, hurtigt og 100 % uforpligtende service

4,5 på Trustpilot

Baseret på 1.791 anmeldelser

Entreprisegaranti

Dækker fejl og mangler op til 35.000,-

Mere info om konceptet

Forstå konceptet på 1 min.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top