Nedrivning af væg - Priser, regler og muligheder
- Sidst opdateret d.
- Af Michael
- | Artiklen kan indeholde reklamer
Det kan måske lyde umiddelbart simpelt at rive en væg ned – men det er det ikke nødvendigvis.
Særligt hvis det handler om nedrivning af en bærende væg, kan der være tale om større byggetekniske beregninger, hvorimod det kan være et nemmere arbejde, hvis der er tale om lette skillevægge eller lignende.
Opgaven kan derfor variere meget, og det er vigtigt at henvende sig til en professionel fagmand, hvis du er i tvivl, og inden nedrivningen påbegyndes.
Indholdsfortegnelse
ToggleHvad koster det at rive en væg ned?
- Hvilken type væg er der tale om?
- Er det en bærende væg eller ej?
- Hvor stor er væggen?
- Skal der en undersøgelse af om væggen er bærende eller ej med i tilbuddet?
Hvis du skal have nedrevet en bærende væg, er det en god idé at vælge en specialist på området. Det kan også betale sig i det lange løb, da denne vil kunne udføre opgaven billigere og med et bedre resultat, hvilket også betyder mindre risiko for fejl.
Desuden skal du være opmærksom på, at der er kommet nye krav i 2020, når man ændrer på bærende konstruktioner i en etageejendom.
Du skal søge om byggetilladelse, og beregningerne skal kontrolleres af en certificeret statiker i stedet for kommunen, som det var førhen. Du skal derfor betale den certificerede statiker for start- og sluterklæring.
Ikke alle entreprenører er klar over de nye regler, så det er vigtigt, at du spørger, om denne har erfaring med nedrivning af bærende vægge – også efter de nye regler.
Der kan være ventetid på disse, da mange netop ikke er certificerede.
En gennemsnitspris for beregning på nedrivning af en væg i villaejendom er ca. 5.000 kr. inkl. moms.
En gennemsnitspris for beregning på nedrivning af en væg i etageejendom er ca. 7.000 kr. inkl. moms.
Derudover kommer naturligvis selve udførslen af nedrivningen, som koster yderligere.
En gennemsnitspris for nedrivning af en væg i villaejendom er ca. 22.000-30.000 kr. ekskl. moms.
En gennemsnitspris for nedrivning af en væg i etageejendom er ca. 30.000-50.000 kr. ekskl. moms.
Sådan får du en god pris på nedrivning af væg
Den bedste pris får du, uanset om det gælder nedrivning af væg i en lejlighed eller en villa, hvis du får flere tilbud.
Dermed kan du sammenligne tilbuddene og vælge det tilbud, du helst vil gå med. Du kan spare op mod 10-20 % ved ikke bare at gå med det første tilbud, du støder på.
Hos 3byggetilbud.dk kan du få 3 gratis, uforpligtende tilbud, som du kan vælge mellem. Leverandørerne er i direkte konkurrence og vil dermed give et godt tilbud.
Du kan desuden være sikker på, at du får leveret et ordentligt stykke arbejde. Med en professionel entreprenør er du sikker på, at det hele er i orden, og du kan vide dig tryg og sikker, selvom det er en bærende væg, der skal fjernes.
Hvorfor anbefaler vi 3byggetilbud.dk?
Gratis landsdækkende service
Gratis, nemt, hurtigt og 100 % uforpligtende service
4,5 på Trustpilot
Baseret på 1.791 anmeldelser
Entreprisegaranti
Dækker fejl og mangler op til 35.000,-
Mere info om konceptet
Forstå konceptet på 1 min.
Processen for nedrivning af (bærende) vægge
Processen foregår på følgende måde:
1) Først laves der en vægvurdering
2) Dernæst udregnes de statiske beregninger, og der laves dokumentation og projekttegninger.
3) Herefter kan du få et tilbud på opgaven
4) Hvis du bor i en villa, kan arbejdet påbegyndes, men hvis du bor i en etageejendom, skal ingeniørprojektet først til kontrol hos en certificeret statiker.
Få foretaget en beregning inden nedrivning af væggen
Det er meget vigtigt, at du får foretaget en beregning af væggen, inden du river den ned. Hvis væggen er bærende, kan det have fatale følger, hvis du ikke er opmærksom på det forinden.
Selvom væggen er bærende, kan den stadig rives ned, men forarbejdet er mere krævende. Det kræver både beregninger og vejledning fra en professionel. Hvis væggen ikke er bærende, er det noget nemmere at påbegynde arbejdet.
Det er bedst at få en rådgivende ingeniør til at hjælpe med beregningen. Hvis du selv gerne vil prøve dig af med beregningen først, kan du banke på væggen.
Hvis den lyder hul, kan det være en bræddeskillevæg, slaggevæg eller en gipsvæg. Det gælder også, hvis væggen er 8 cm eller mindre. Det betyder, at væggen sandsynligvis ikke er bærende.
Hvis væggen lyder massiv, hvis den er af mursten eller er tykkere end 10 cm, så er det sandsynligvis en bærende væg.
Skal man søge om byggetilladelse ved nedrivning af en væg?
Når væggen er bærende, skal du i alle tilfælde have udarbejdet statiske beregninger. Når du bor i en etageejendom, skal du også indhente en byggetilladelse fra kommunen og have godkendelse af boligforeningen. Selvom væggen ikke er bærende, skal du stadig anmelde det til kommunen.
Du skal have et rådgivende ingeniørfirma til at hjælpe dig med de statistiske beregninger. Fra d. 1 januar 2020 er det ikke længere kommunen, der sagsbehandler konstruktionerne.
De statiske beregninger skal derfor godkendes af en certificeret statiker. Nedrivningen må først påbegyndes, efter byggetilladelsen er godkendt.
Nedrivning af væg – Kan man gøre det selv?
Når du har fået en fagmand til at vurdere, om væggen er bærende eller ej – og fået bekræftet, at den ikke er bærende, kan du godt selv rive den ned.
Du skal ikke rive en bærende væg ned, da det er et kompliceret stykke arbejde, som skal gøres af en fagmand. Hvis der er tale om en lettere skillevæg, kan du godt selv udføre arbejdet.
Du kan se nogle gode tips i denne video:
- Kilder