Lægning af vinylgulv – sådan får du den bedste pris
- Sidst opdateret d.
- Af Michael
Overvejer du at få lagt vinylgulv? Det er der også god grund til, da vinyl er billigt, slidstærkt og et nemt materiale at arbejde med.
Læs med her for at blive klogere på, hvad vinyl er, hvilke rum vinyl passer til, og hvad det koster at få lagt et vinylgulv. Her kan du også læse om, hvordan du kan få en god pris på lægning af vinylgulv.
Indholdsfortegnelse
ToggleHvad er vinyl?
Vinyl hører ind under den fælles betegnelse, der hedder elastisk gulvbelægning. Betegnelsen inkluderer vinyl, linoleum, kork og gummi.
Disse fire er i samme kategori, fordi de har en række fælles træk, der gælder ved både lægning og brug. Elastiske gulvbelægninger er tynde, og de kræver derfor understøtning. Det vil sige, at underlaget skal være plant og ikke hælde, fordi de ikke kan udligne eventuelle ujævnheder.
Vinyl er et kunststof, der tilsættes andre hjælpematerialer, så det kan bruges som gulvlægning. Egentlig er vinyl en forkortelse for PVC (polyvinylchlorid). Det er et slidstærkt materiale, der nemt kan rengøres, hvorfor det også egner sig rigtig godt – og ofte bliver brugt – i skoler, sygehuse, kontorer, butikker, men også private boliger.
Vinylgulve kan også bruges i vådrum, da det er vandtæt og nemt at rengøre. Mange bruger det i køkkener eller entréen, hvor gulvet ofte bliver beskidt og gerne skal kunne tåle meget og nemt kunne gøres rent igen.
I private boliger bruger man ofte homogent eller heterogent vinyl. Ved homogent vinyl har det en ensartet masse og mønster, hvilket oftest kommer i fliser eller baner. Heterogent vinyl er sammensat af flere lag – slidlag, mønsterlag og stabiliseringslag. Dette giver det ekstra holdbarhed, så det egner sig godt til de rum, hvor belastningen på gulvet er stor.
Vinylbelægning fås i forskellige slags varianter, som kan findes i mange farver og mønstre. Derfor vælger mange også vinylgulve, da der er mange muligheder for at få lige præcis det gulv, man ønsker. Husk, at det skal være CE-mærket.
Et vinylgulv kan fås:
- Som banevare
- Som et kliksystem
- Som vådrumsvinyl
I mange år har man primært brugt vinyl som banevare, altså rullevinyl som man køber som en metervare. I dag kan man dog også vælge klikgulvet, som er udformet i klinke eller plankeformat, hvormed det skal klikkes på. Her kan det også lægges på et svømmende gulv i modsætning til rullevinylen. Rullevinyl skal nemlig limes til gulvet, hvis det er over 20 m2.
Klikgulve kan have et udseende af klinker eller trægulve, og det får et endnu mere naturalistisk udseende end rullevinyl. Klikgulvet er nemt at montere, og garantien holder ofte længere end rullevinyl.
Rullevinyl vil være det billigste, men derimod er klikgulvet mere slidstærkt og kan dermed holde i længere tid, samtidig med at det nemmere kan udskiftes, da det ikke er limet til gulvet.
Vådrumsvinyl vil – som ordet antyder – egne sig godt i vådrum såsom badeværelse, laboratorier eller køkkener.
Vinylgulv priser
Vinylgulve varierer i pris, alt efter hvilket slags vinylgulv, du ønsker, men vi har lavet en oversigt her hos førende forhandlere, så du kan få et overblik over en ca. pris for dit gulv:
- Homeshop.dk har et stort udvalg med vinylgulve fra 296 til 500 kr.
- 10-4.dk har et billigt og godt udvalg fra 207 til 379 kr.
Pris på montering af vinylgulv af professionelle
En ca. pris for montering af vinylgulv er mellem 500-1200 kr. pr. m2 (inkl. materialer).
Det er dog umuligt at give en fast pris på en gulvlægger. Det er en gulvlægger, du skal have fat på, men prisen kan afhænge af forskellige faktorer, såsom:
- Arealet på dit gulv
- Hvilken slags vinylgulv
- Hvilket rum det skal lægges i
- Din geografiske placering
Et eksempel kan være:
Du skal have lagt et vinylgulv i et rum på ca. 20 m2. Det kommer altså til at koste i omegnen af 17.000 kr.
Du kan dog spare penge ved at indhente tilbud på både vinylgulv og montering samme sted. Samtidig får du den bedste pris ved at indhente flere tilbud, så du får konkurrencedygtige priser. Læs mere om det i næste afsnit.
Få 3 gratis tilbud på montering af vinylgulv
Det bedste tilbud får du, når du indhenter flere tilbud. Dette kan være en uoverskuelig opgave, da du skal bruge meget tid på at researche. En nem løsning er at få 3 gratis tilbud fra 3byggetilbud.dk. Her gør de arbejdet for dig, og du kan vælge mellem de 3 tilbud eller afslå dem alle. Det koster ikke dig noget at få tilbuddene.
Her kan du spare penge, da gulvlæggerne er i direkte konkurrence med hinanden og netop vil forsøge at give dig den bedste pris. Der er desuden en entreprisegaranti på 35.000 til private kunder.
Du skal blot indsende din opgave, hvorefter du bliver ringet op med 3 tilbud. Det bliver ikke nemmere for dig, og dette sikrer dig kvalitativt arbejde samt en god pris. Kvaliteten er i top, da leverandørerne bliver anmeldt ud fra tidligere kunders anmeldelser, hvorfor der udelukkende bruges de bedste i landet. 3byggetilbud finder desuden lokale håndværkere, så du ikke skal betale for transportudgifter.
Hvorfor anbefaler vi 3byggetilbud.dk?
Gratis landsdækkende service
Gratis, nemt, hurtigt og 100 % uforpligtende service
4,5 på Trustpilot
Baseret på 1.791 anmeldelser
Entreprisegaranti
Dækker fejl og mangler op til 35.000,-
Mere info om konceptet
Forstå konceptet på 1 min.
Hvorfor vælge et vinylgulv?
Nogle af fordelene ved et vinylgulv er disse:
- Et slidstærkt og vandtæt gulv
- Vinylgulve egner sig til alle rum
- Skridsikkert og modstandsdygtigt
- Nemt at rengøre
- Du kan få utallige mønstre, designs og farver
Hvilke rum passer vinylgulv i?
Som nævnt passer vinylgulv godt til alle rum – særligt køkkener, entréer og erhvervslokaler, da det er så slidstærkt. På trods af at det er meget slidstærkt, skal du være opmærksom på, at tunge møbler kan lave mærker i gulvet, hvorfor det er en god idé at bruge filtdupper under møblerne. Desuden kan det være sart overfor farvepletter såsom rødvin.
Vinylgulv kan også bruges i stuen og på badeværelset – her er det dog ikke alle slags vinyl, der dur, så du skal have fat på en særlig vådrumsvinyl.
Har du endnu ikke truffet dit endelige valg for typen af gulvbelægning? Så læs også vores guide til nyt gulv.
Hvad bør du overveje inden lægning af vinylgulv?
Der er nogle få ting, du skal tage i betragtning, inden du går i gang med at lægge eller få lagt vinylgulv.
- Hvor stort er rummet? Hvis det er over 20 m2, anbefales det at bruge fuldlimning, hvis du vælger rullevinylen.
- Vinyl i vådrum skal bruge en certificeret svejser. Vinylen skal nemlig svejses på, og her er der særlige regler.
- Vil du gerne have et underlag under vinylgulvet? Dette kan gøre det endnu mere blødt og lyddæmpende.
- Vil du have gulvvarme? Dette kan godt kombineres med vinylgulv.
Må du selv lægge et vinylgulv?
Det er muligt selv at lægge vinylgulv. Du skal gerne være en tålmodig, detaljeorienteret og handy type. Dog skal du være opmærksom på, at hvis det drejer sig om montering af vinyl i vådrum, må du ikke gøre det selv. Her skal en professionel gulvlægger med svejsercertifikat lægge gulvet. I resten af rummene i huset kan du godt gøre det selv. Læs mere i næste afsnit om, hvordan man gør.
Hvordan lægger man vinylgulv?
Du kan få mange forskellige slags vinylgulve, og derfor kommer det også meget an på, hvilket vinylgulv du vælger. Det homogene vinyl er den mest brugte, hvor den er gennemfarvet, og denne slags kan svejses på i vådrum, hvilket du dog ikke selv må gøre. Den heterogene samles af flere lag, og der findes også en cushiones vinyl, som har en opskummet bagside, der gør det blødere at gå på.
Du skal derfor overveje, hvilken en slags du vil bruge. Vinyl kan lægges på eksisterende gulve, som er jævne og understøttede. Hvis dit gulv er ødelagt, kan det dækkes med finerplader eller fyldes med en spartelmasse.
Her kommer to generelle guides til, hvordan du selv kan lægge vinylgulv på som rullevinyl eller kliksystem. Du kan altid rådføre dig med en gulvmand, hvis du bliver i tvivl. Først og fremmest skal du vælge vinylgulv enten som kliksystem eller som rullevinyl. Kliksystemet kan være et rigtig godt alternativ til et trægulv i stuen eksempelvis. Det er en smule dyrere end rullevinyl, men dog billigere end almindelige trægulve.
Ved kliksystemet gælder denne guide:
1) Du skal sikre dig, at underlaget er jævnt.
2) Ved et klikgulv skal du udregne det samlede areal ved at måle rummets bredde og dividere med plankernes bredde. Så får du antallet af rækker, du skal lægge.
3) Du skal lægge et undergulv i lige rækker, uden at de overlapper hinanden.
4) Tjek plankerne for skader, hvorefter du kan begynde at lægge dem. Der bør altid være fem millimeter mellem hver ende af vinylplankerne og væggen.
5) Placer dine rækker 30 cm eller mere forskudt af hinanden.
6) Slut af med fodlister eller kantlister hele vejen rundt.
Ved rullevinylen gælder denne guide:
1) Lav en model eller skabelon af afdækningspap. Det lægges langs væggen med en afstand på 3 mm. Skær huller i pappet med en hobbykniv, hvor der er rør osv. Klæb pappet fast til gulvet med afdækningstape over hullerne. Forsæt i hele rummet, hvor der er 5 cm overlap af pappet ved samlinger, hvilke kan tapes sammen til sidst.
2) Dernæst skal du rulle vinylen ud på en jævn og ren flade. Vinylen skal vendes rigtigt, så mønsteret er opad. Husk et overlap på ca. 5 cm. Forskyd banerne så mønsteret kan passe sammen. Banerne tapes sammen.
3) Nu kan du anbringe papskabelonen ovenpå den udrullede vinyl. Tape den fast og så kan du tegne konturerne af den med en sprittusch, hvorefter du kan skære vinylen ud efter skabelonen.
4) Vinylen rulles ud på gulvet, hvor det skal lægges. Undgå folder i gulvet. Ved rør og dørkarme skal kanterne glide ind under. Husk at rengøre gulvet, inden vinylen lægges ud.
5) Du kan presse samlingerne med en gummirulle eller en kagerulle, så de ligger helt plant.
6) Fastgør vinylkanterne langs væggen med en hæfteklammer. Hvor man ikke må hæfte, skal der limes i stedet for.
7) Ved arealer over 20 m2 anbefales det at lime gulvet fast.
- Find mere information her