Stenmel: Sådan anvendes det til indkørsel og have

- Se priser, tilbud, typer og alt der er værd at vide inden køb

Stenmel er knust granit eller knuste sten. Det er oplagt at bruge som belægning eller fuge mellem fliser.

For eksempel kan du bruge det til en gangsti i haven. Stenmel er ideelt til det formål, da det ikke blæser væk eller skylles væk i regnen.

Her kan du få svar på alle de spørgsmål, du måtte have om stenmel. Hvad koster det? Hvor meget skal du bruge? Hvilke farver findes?

Læs med her og bliv klogere.

Stenmel priser – hvad koster det?

Stenmel priser vil variere en del. Det kommer nemlig an på mængden, du køber, leveringsmetode og hvilken type, du køber.

Derfor skal du overveje:

Når du har besvaret spørgsmålene, vil det være nemmere for dig at være en eksakt pris. Som regel vil du kunne få mængderabat, så køb alt stenmel på én gang samme sted fra. Det kan være, hvis du både skal bruge dem til indkørslen og til fuger.

Prisen for stenmel vil typisk ligge på omkring 1.000 kr. for 1.000 kg stenmel i big bags. Prisen kan variere lidt, om det er sort eller grå stenmel.

Det mest almindelige er at få leveret stenmel i big bags, medmindre du skal bruge en mindre mængde.

Du kan se en prissammenligning af forhandlerne her:

1.097,7 kr. for 1.000 kg i big bag

1.135 kr. for 1.000 kg i big bag

1.145 kr. for 1.000 kg i big bag

1.249 kr. for 1.000 kg i big bag

Hvor meget stenmel skal du købe?

Det er meget relevant at vide, hvor meget stenmel du skal købe. Det er ærgerligt at stå med for meget eller for lidt. På fc-beton.dk finder du en mængdeberegner, som nemt kan hjælpe dig med, hvor meget du skal købe.

Du skal blot vide områdets bredde, længde og tykkelse i cm. Du kan se, hvad FC Beton anbefaler af tykkelse.

Mængden af stenmel vil komme an på, hvad du skal bruge det til. Er det som underlag til granitskærver, skal du udregne rumfanget af området, hvor det skal være.

Det gør du ved at: (længde x bredde x højde) i meter. Stenmel har en vægtfylde på ca. 1400 kg pr. m3, hvorfor du efterfølgende skal gange med vægtfylden for at få det endelige resultat.

Hvad er stenmel?

Stenmel er knuste granitskærver, som oftest fås i sort eller grå farve. Det findes dog i samme farver som granitskærver. Stenmelet har skarpe kanter, som giver det høj friktion og giver det en robusthed. Det flytter sig ikke, når det hverken regner eller blæser.

Der er to former for stenmel. Stenmel af knuste sten kaldes i stedet for bakkestenmel. Det kommer fra sten af en grusgrav.

Bakkestenmel er mere brunligt i farven, men er også kantet, så det nemt bliver liggende. Det er grovere end stenmel fra granit. Derfor egner det sig godt til større fuger og som belægning til parkeringspladser, indkørsler eller ridebaner.

stenmel

Billede af stenmel lagt som underlægning fra havehandel.dk

Hvilke farver fås stenmel i?

Sort stenmel

Sort stenmel bliver meget kraftig i farven ved påføring af vand. Den er meget nem at forme og meget stabil, hvilket er en af fordelene ved stenmel.

Grå stenmel

Grå stenmel bruges ofte til petanquebaner eller tennisbaner. Den bliver hård ved udlægning. Det er også ideelt at bruge som underlag til en indkørsel med granitskærver.

Skærverne vil ligge mere fast med stenmel som underlag, og bundfarven matcher skærvernes farve. Desuden kommer der ikke andre sten op og blander sig med skærverne.

Hvidt stenmel

Der findes hvidt stenmel, der er helt kridhvidt i farven. Men det er ikke så udbredt. 

Rødt stenmel

Den røde stenmel bliver kraftig i farven ved påføring af vand. Det kan klappes fast og hårdt. Det vil egne sig godt til at lægge under granitskærver og særligt røde granitskærver eller den rød/sorte, da det matcher i farven. Det vil hjælpe med at modarbejde ukrudt. Stenmel laget skal gerne være 3-4 cm og skærverne 4-5 cm.

Hvad bruger man stenmel til?

Stenmel kan bruges utroligt mange steder. Stenmel kan bruges som belægning til parkeringspladser, ridebaner, petanquebaner, tennisbaner, indkørsler, fugning osv.

Du kan læse lidt mere om nogle af mulighederne herunder.

Stenmel til indkørsel

Mange bruger stenmel til anlæggelse af indkørsel. Når du skal grave ud til indkørslen, kan du bruge stenmel i stedet for afretningssand. Det kan for eksempel bruges som underlag til granitskærver.

I så fald skal det være 19 cm vasket sand, 12 cm stenmel og til sidst 3 cm stenmel med 4-6 cm granitskærver.

Stenmel mellem fliser

Stenmel kan bruges til fliser, men der er uenighed om, hvorvidt det er en god idé eller ej. Du kan risikere, at det misfarver fliserne ved regnvejr, men til gengæld er det godt mellem fliserne, da det er hårdt og tæt, og ukrudt vil have sværere ved at komme op.

Desuden ligger det fast, selvom det blæser. Du kan fordele det med en kost med diagonale bevægelser og feje jævnligt.

Stenmel til stier

Stenmel egner sig godt til havestier. Stenene er skarpere end almindeligt grus, hvorfor det binder belægningen bedre, og den ser pænere og mere ensartet ud.

Du kan vælge stenmel i forskellige farver, så du får præcis det udtryk, du ønsker.

Stenmel til petanquebane

Stenmel er ideelt til sportslige aktiviteter som en petanquebane. Du skal grave ud til banen ved at fjerne 35-40 cm af jorden. En officiel petanquebane er 4 meter bred og 15 meter lang.

Efter jorden er fjernet, skal bundsikring i form af stabilgrus og sand lægges. Det skal være omkring 10-15 cm. Stabilgruset skal planeres, og til sidst toppes det med 4 cm stenmel.

Hvad er fordele og ulemper ved stenmel?

Fordele

Fordelen ved stenmel er dets hårdhed. Det pakker sig godt sammen, så ukrudt har svært ved at komme gennem. Derfor egner det sig godt til indkørsler, for eksempel under et lag af granitskærver.

De to komplimenterer hinanden rigtig godt. Stenmel gør nemlig, at skærverne ligger mere fast, og hvis du vælger dem i samme farve, vil det se super flot ud.

Desuden egner stenmel sig til at bruges i fuger – Det er slut med at luge mellem havens fliser.

Ulemper

Stenmel har skarpe kanter, og de kan sætte sig i skosålerne. Hvis du får dem taget ind på parketgulve eller lignende, er det ikke så heldigt, da de kan skabe ridser og ødelægge gulvet.

Bakkegrus derimod har rundede kanter, hvis du er nervøs for, at det skulle ske, kan du vælge bakkegrus i stedet for. Ellers kan du forsøge at løse problemet ved en rist eller dørmåtte, og så er det vigtigt at tage skoene af.

En anden ulempe er, at du skal feje din terrasse ofte, da stenmel kan misfarve belægning ved regn, hvis det ligger. Det kan undgås ved at feje stenmel væk fra belægningen og undgå, at det bliver vådt.

Hvilke alternativer er der til stenmel?

Hvis du vil have et godt alternativ til stenmel, kan du prøve fugesand, grus, slotsgrus, sand eller strandsand. Stenmel har dog flere fordele end alternativerne.

Sand vil for eksempel fyge mere, når det blæser, og det har ikke samme friktion. Grus er svært at lægge pænt, og resultatet er svært at gøre lige så flot, hvorfor stenmel er en god mellemting.

Undersøg altid først, hvad der giver bedst mening for dig at bruge. Efterfølgende kan det være svært at lave om igen.

Få 3 tilbud på udlægning af stenmel fra professionelle

Vil du gerne slippe for besværet med selv at ligge stenmel og belægningssten? Få råd og vejledning af en professionel! Du slipper for at gøre arbejdet, men kan lade andre om det.

Det er typisk en anlægsgartner eller brolægger, du skal have fat på. Du kan få vejledning om, hvad du skal vælge, mængden, og du kan få hjælp til at lægge stenmel ud.

3byggetilbud hjælper dig. De matcher dig med 3 forskellige håndværkere, som kan hjælpe netop dig! Desuden er tilbuddene gratis og uforpligtende. Ved at få flere tilbud, kan du vælge den pris, du synes bedst om.

Klik her og få 3 gratis tilbud.

Få 3 uforpligtende tilbud på belægning

FAQ – ofte stillede spørgsmål

Bliver stenmel hårdt?

Stenmel har en evne til at blive hårdt, og derfor egner det sig også godt som belægning.

Hvad bruger man stenmel til?

Stenmel har mange formål. Det kan blandt andet bruges til petanquebaner, tennisbaner, gangstier, indkørsler, som underlag til granitskærver osv.

Skal man bruge stenmel eller fugesand?

Det er forskelligt, hvad folk foretrækker. Nogle mener, at stenmel er ærgerligt, da det kan misfarve fliserne, mens andre mener, det er fordelagtigt at bruge, da fugerne bliver hårde og tætte, hvilket er godt mod ukrudt og vind og vejr.

Skal stenmel vandes?

Vand fremhæver stenmels farve, så den bliver kraftigere. Det kan være godt at vande ved udlægning af stenmel og komprimering.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top