Overdækket terrasse - hvad koster det?

- Få inspiration, se pris, materialer
og alt der er værd at vide

Overvejer du at få bygget en overdækket terrasse, eller overvejer du at få overdækning på den terrasse, du allerede har? Der er mange ting at skulle forholde sig til i de overvejelser. 

Ved at læse videre her kan du få hjælp til gode råd, og hvad du skal overveje, inden du får bygget en overdækket terrasse.

Hvorfor en overdækket terrasse?

En overdækket terrasse kan du bruge, også når det regner. Dette er nok den helt store forskel fra en almindelig terrasse, og netop den forskel der gør, at folk ønsker en overdækket terrasse.

Somrene i Danmark kan være regnfulde, selvom der er varmt nok til at sidde udenfor. Derfor kan det være rart at kunne nyde sommeren alligevel, selvom det regner lidt, hvilket du kan med en overdækket terrasse. Derudover holder den også på varmen, så du kan bruge den i længere tid og ikke kun om sommeren.

Med en terrassevarmer kan du faktisk sidde her på forårsaftener og hen på efteråret også. Vi kender alle de iskolde, men utroligt smukke og solrige efterårsdage. Hvorfor ikke netop nyde sådan en dag på terrassen med en terrassevarmer eller en godt isoleret overdækket terrasse, og selvom det skulle regne lidt, så holder du dig tør under taget.

Det smarte er også, at dine havemøbler kan stå ude og ikke bliver våde. Grillen kan også have en fast plads her, så du ikke skal rykke den rundt. Det kan blive til et super hyggeligt loungeområde, hvor det er oplagt at bruge masser af kvalitetstid med familie og venner.

Få 3 gratis tilbud på en terrasse
Trustpilot
4.5/5
Få 3 gratis tilbud
på en ny terrassse

100% uforpligtende!

Hvad er en overdækket terrasse?

En overdækket terrasse er enten en tilbygning til huset eller en selvstændig enhed i haven. Måske har du allerede en terrasse, men så kan du få overdækning på hele eller noget af terrassen.

Hvad er forskellen på en overdækket terrasse og en udestue, tænker du måske så. Udestuen er helt aflukket, og det er altid en tilbygning til huset. En overdækket terrasse er åben, selvom du kan vælge at lukke noget af den med sidebeklædninger. Derudover behøver den heller ikke ligge i forlængelse af huset.

Det, der er ens ved de to, er, at der ingen opvarmning er, og derfor skal man benytte sig af flytbare varmekilder.

Pris - Hvad koster en overdækket terrasse?

Prisen afhænger af mange forskellige faktorer. Som du måske allerede kan forstå, kan man lave en overdækket terrasse på mange måder, hvorfor prisen også vil variere derefter. Det billigste vil være markiser eller en pavillon, hvor en permanent løsning selvfølgelig er dyrere, men også mere holdbar. Prisen afhænger af, hvor du vil bygge den, med hvilket materiale, og hvor stor den skal være.

For at give dig en idé om, hvor forskellig prisen kan være, så kan en pavillon eller markise måske koste helt ned til omkring 100 kr. pr. m2. 

Med en mere permanent løsning kan det koste fra 10.000 kr., alt efter størrelse og materiale. Dette er en kæmpe forskel, så derfor er det bedst, hvis du kontakter en professionel og forhører dig ad om prisen.

Det er altid en god idé at forhøre dig flere forskellige steder, da prisen netop kan variere så meget. For at indhente tre gratis tilbud, kan du trykke her. Så sparer du besværet med at lave research.

Få 3 gratis uforpligtende tilbud på ny terrasse

Materialer til konstruktionen

Som nævnt er der utallige muligheder, når du skal bygge en overdækket terrasse. Det gælder også, når vi taler om valget af materialer. Oftest vælger folk en konstruktion i aluminium, stål eller træ, og taget er ofte lavet af plastik. 

Der er dog også flere, der vælger at lave taget af glas, tagplader eller skydetag. Disse materialer er dyrere, men til gengæld vil de også holde i længere tid.

Terrasse tag – hvilket materiale til overdækningen?

Her kommer vi mere specifikt ind på de forskellige muligheder for materialevalget af dit terrasse tag.

SunGlaze

SunGlaze er en dyrere løsning, men den er til gengæld også langtidsholdbar. Tilmed er den flot. Pladerne er fremstillet i polycarbonat, som er 4 mm. 

Dette er et alternativ til glas, hvilket kan holde til stor belastning, hvis der for eksempel skulle falde sne eller være stærk vind eller ligefrem storm og orkan. 

Derudover er samlingerne vandtætte, uden at der bliver brugt silikone eller gummi. Du kan få pladerne i røgfarvet eller klar, hvilket gør en forskel i, hvor meget lysindfald du ønsker.

sunglaze-overdaekket-terrasse
SunGlaze fra 10-4 Byggemarked

Termotage

Denne løsning skal du vælge, hvis du gerne vil have, at terrassen bliver isoleret, og at lys samtidig kan trænge igennem. Den bliver isoleret på grund af flere lag, der bliver lagt ovenpå hinanden. Denne løsning er også kondenshæmmende, hvilket er vigtigt særligt til efterår og forår. Du kan ofte nøjes med 10 til 16 mm plader.

termotag til overdaekket terrasse
Termotag fra 10-4 Byggemarked

Trapeztage

Trapeztage er plastik (typisk PVC eller polycarbonat), hvilket er den nemmeste og billigste form for overdækning. Dette isolerer ikke den overdækkede terrasse, men sørger helt klart for læ for vind og regn. Dette er en ret populær løsning for mange, da det er så nemt at montere. Du kan få pladerne i forskellig kvalitet, og du kan få det i genanvendeligt plast.

Det er vigtigt, at dit terrasse tag er lige, som du gerne vil have det. Derfor er det en god idé at undersøge mulighederne inden, så taget bliver i overensstemmelse med dine ønsker.

Med hensyn til vedligeholdelse ligger der ikke det store arbejde. De gennemsigtige tagplader vil dog blive beskidte af alger og blade, hvormed der vil trænge mindre lys igennem jo mere beskidte, de bliver. Dem skal du derfor rengøre, og når du gør det, skal du huske, at du ikke må gå ovenpå pladerne.

trapeztag
Trapezplader fra 10-4 Byggemarked

Overdækket terrasse i træ

Det er også muligt at få din terrasse bygget af træ. Det ser utrolig flot ud, men skal selvfølgelig også kunne passe til husets udseende. En træterrasse kan bygges i mange forskellige træsorter, der alle har forskelligt udseende, priser og krav til vedligeholdelse. 

Foruden materialevalg er der også nogle få andre elementer, der er vigtige at huske, når du bygger en overdækket terrasse. Det er afskærmning og tagrender, hvilket vi kort forklarer i de næste to små afsnit.

Terrasse afskærmning

Afskærmning på en terrasse er ikke nødvendigt. Hvis du synes, det i forvejen er en stor investering og et dyrt foretagende at bygge terrasse, så kan du overveje, om det er noget, du skal undlade. Når du i forvejen er i gang med at lægge en terrasse, så er det dog en god overvejelse at lave sig, om du skal have afskærmning.

Afskærmning sikrer imod blæst, og dermed holder terrassen også bedre på varmen. Hvis du afskærmer med glas, bliver det næsten en lille udestue, selvom terrassen stadigvæk er uden varme. Vi ved, hvor lunefuldt det danske vejr er, og med en afskærmning er du fuldstændig sikret.

Designmæssigt er det super tjekket, og du vil helt sikkert blive glad for det. Du kan læse mere om hegn til haven og terrassen her

terrasse afskaermning
Glashegn fra 10-4 Byggemarked

Led vandet væk

En overdækket terrasse fungerer på sin vis ligesom alle andre bygninger. Her er det også vigtigt, at vandet kan blive ledt væk. Derfor skal du have nogle tagrender, som kan hjælpe med netop dette. Linjedræn kan hjælpe med at lede vand væk fra terrassen.

Byggeregler for en overdækket terrasse

Når du skal bygge en overdækket terrasse, kan der kræves en byggetilladelse. Du skal derfor tjekke op på, om dit byggeri kræver en sådan tilladelse, inden du går i gang. I nogle tilfælde skal du indhente en tilladelse, før du overhovedet kan gå i gang med arbejdet. Dette gælder ved overdækkede terrasser og lignende bygninger på 50 m. Det samme gælder ved en tilbygning til terrassen.

Derudover er der byggerier, hvor du skal anmelde det, inden du overhovedet må gå i gang med arbejdet. Dette gælder ved overdækkede terrasser på over 35m2 og højst 50m2 ved enfamiliehuse, sommerhuse eller sammenbyggede enfamiliehuse med højst to boliger. Hvis den overdækkede terrasse bygges i forbindelse med huset og er over 20m2 og højst 50m2, gælder dette også.

Hvis du har et fritliggende enfamiliehus eller sommerhus, må du gerne opføre en bygning på op til 35 m2 uden byggetilladelse og anmeldelse. Det er dog vigtigt at notere sig, at det kun er de første 35m2, det drejer sig om. Hvis du allerede har en garage fx på 35m2 og gerne vil opføre en overdækket terrasse, overstiger det de 35m2.

Hvis du er i tvivl, og i det hele taget, kan det være en god idé at forhøre sig hos teknisk forvaltning. De kan hjælpe dig videre i processen, om hvad der gør sig gældende for netop dig.

Få 3 gratis uforpligtende tilbud på ny terrasse

Byg selv eller få en håndværker til at hjælpe?

Som du nok har kunnet fornemme gennem denne artikel, er der rigtig mange faktorer, man skal overveje, når man skal bygge en overdækket terrasse.

Derfor kan det være en kæmpe hjælp at kunne sparre med en professionel. Derudover er det også en stor hjælp at have professionelle, som har overblikket over processen, og som sådan set gør hele arbejdet for dig.

Det er selvfølgelig dyrt at få hjælp udefra, men samtidig sparer du en masse arbejdskraft, søgning og køb af materialer, som du skal bygge terrassen med. Det kommer også an på, hvilken slags terrasse du gerne vil have, og hvor omstændelig den er.

Hvis du er gør-det-selv-typen, eller du gerne vil spare penge, så kan du overveje selv at købe materialer og bygge den overdækkede terrasse.

Du kan se en video nedenfor og blive inspireret. For eksempel kan du købe et samlesæt, hvor materialer og tegninger er med i pakken.

Dette kan du købe ved de fleste byggemarkeder både online og fysisk. Det er til at gå til og gør det nemmere for dig. Du kan se eksempler på færdige pakkeløsninger ved at søge rund på nettet. 

Når du skal bygge en overdækket terrasse, er det dog vigtigt, at det bliver gjort ordentligt. Derfor kan det være godt med professionel hjælp, så du er sikker på, at det ender med et godt resultat. 

Det er altid en god idé at forhøre dig flere forskellige steder, da prisen netop kan variere så meget. For at indhente tre gratis tilbud, kan du klikke her. Så sparer du besværet med at lave research. 

Hvorfor anbefaler vi 3byggetilbud.dk?

Gratis landsdækkende service

Gratis, nemt, hurtigt og 100 % uforpligtende service

4,5 på Trustpilot

Baseret på 1.791 anmeldelser

Entreprisegaranti

Dækker fejl og mangler op til 35.000,-

Mere info om konceptet

Forstå konceptet på 1 min.

Scroll to Top