Fugt i væg: Guide til forebyggelse & behandling
- Sidst opdateret d.
- Af Michael
- | Artiklen kan indeholde reklamer
Vidste du, at analyser viser, at der er opstigende fugt i 90 % af de danske kældre?
Fugt er et udbredt problem, og det kan lede til sundhedsmæssige skader, men også skader på huset.
Fugt i væggen er et tegn på, at der er noget galt, og du skal løse problemet, så det ikke udvikler sig til større skader. Årsagen bag kan være forskellig.
Læs med her og få svar på dine spørgsmål angående fugtige vægge.
Indholdsfortegnelse
ToggleHvad er tegn på fugt i væg?
Fugt i vægge kan se ud på forskellige måder. Hvis fugten allerede har bredt sig, vil du kunne se det som skjolder og mørke plamager på væggen.
Det kan gøre det nemt at finde præcis stedet, hvor fugten kommer fra.
Et andet tegn på fugtige vægge er skimmelsvamp, som særligt trives i fugtige miljøer. De fleste ved, hvordan skimmelsvamp ser ud, men du kan google det, hvis du er i tvivl.
Skimmelsvamp kan være særlig slemt, hvis du har allergi eller astma, og det er derfor vigtigt at tage problemet alvorligt.
Det kan også forekomme, at tapet og maling bobler op eller løsner sig, eller pudsen kan løsne sig fra murstenene ved fugt i vægge.
Du kan tjekke den løse puds ved at banke på væggen og høre, om den lyder hul. Hvis den gør det, er det tegn på, at pudsen er gået løs på grund af fugt i væggen.
Det er ikke så ofte, det sker, men du kan også opleve, at der forekommer råd i træværk. Typisk vil problemet blive opdaget, inden det kommer så vidt.
Fugt i væggene er skadeligt for dit hus, og derfor skal du hurtigst muligt finde årsagen til fugten og få udbedret skaden.
Hvordan opstår fugt i vægge?
Der kan være mange årsager til, at fugt i væggen opstår. Fugt kan skade ikke bare væggene, men også gulve, lofter og konstruktioner. Derfor er det vigtigt med behandling af fugt i vægge.
1) Rørskader: Der kan forekomme utætheder i vandinstallationer i væggene. Det kan være radiatorrør eller brugsvandsinstallationer til badeværelse, bryggers eller køkken. Denne form for skade er lokal og kan som regel hurtigt opdages.
2) Utætheder i vådrum: Overfladerne i dit vådrum (såsom badeværelse) skal være tætte. Hvis der er huller i fuger, revner i fliser eller lignende, kan vand finde vej gennem vægge og kan hurtigt opfugte større områder.
Det kan være, at brusekabinen ikke er korrekt vådrumssikret. Det kan være svært at få øje på den slags skader, og det kan være årsag til en væsentlig skade i sidste ende – fx råd, svamp eller skimmelsvamp.
3. Opstigende fugt: Fugt kan stige opad fra soklen eller fundamentet af huset. Det kan skyldes, at der mangler fugtspærrer, eller at denne er dårlig lavet. Denne type fugtskade ses ved indervæggene i særligt ældre huse.
I mange ældre huse kan der også være et problem med fugt i kældervæggene. Det kan være mangelfulde omfangsdræn langs ydervæggene, der skyldes den type af fugt. I det tilfælde skal omfangsdrænene skiftes. Det kan også være dårlig isolering, hvormed huset skal isoleres bedre.
4) Kondensdannelse: Hvis der dannes kondens på kolde ydervægge i vinterhalvåret, kan det være et problem. Dårligt isolerede vægge og kuldebroer kan danne fugt indvendigt i væggene. Det kan give skimmelsvamp på indervæggene.
Ofte vil du se skaden bagved skabe, senge eller andre møbler, hvor varmen ikke kan komme ordentligt ud til væggene, og de derfor er koldere. Da skal der bedre isolering til, god opvarmning og ventilation.
5. Udvendige skader: En grund til fugtige vægge kan være fyldte eller utætte tagrender. Vandet fra taget vil løbe ned i tagrenden og derefter løbe ned i et afløb og ud i en kloak.
Hvis tagrenden er beskadiget, kan vandet løbe ud på murværket i stedet for, og det kan gøre ydervæggene fugtige.
Det er en god idé at rense tagrenderne 2-3 gange om året, så du er sikker på, at vandet kan blive ledt sikkert væk.
Det kan også forekomme, hvis taget er beskadiget. Desuden kan der trænge vand ind gennem murværket ved slagregn eller mange dage med kraftigt regn.
Murene bør kunne tåle meget regn eller slagregn, men hvis muren/e er slidt, har manglende fuger, skadede mursten kan det trænge ind.
Det kan være let at opdage skaden, men du kan også risikere, at der kan være forårsaget uoprettelig skade på væggenes materiale, inden du udbedrer skaden.
Vigtigt i alle tilfælde er at kontakte en fagmand, som kan hjælpe med at lokalisere problemet og årsagen til fugt i væggene.
Hvor meget fugt må der være i en væg?
Måske har du hørt om fugtprocent i vægge? Det er en måde at regne ud, hvor meget vand der er i væggen, og dermed hvor fugtig den er. Fugtprocenten regnes ud fra en vægprocent.
Det betyder, at du regner vandets vægt i forhold til murværkets, betons eller træets vægt. Der kan være stor forskel på vægten af træ og murværk.
Grænseværdier for fugt i væggene kan derfor variere, og man skal regne ud fra, hvilket materiale ens væg er.
Hvis du er i tvivl, er det altid bedst at kontakte en fagmand. Når du skal have målt din væg, kan det ske på forskellige måder.
Det kan være ved hjælp af en fugtmåler, indstiksfugtmåler som bruges til træfugt, tagscanner, multimeter, tørre-veje metode.
Når man skal måle fugt i materialer, er det nødvendigt at kende til temperatur og fugtforhold i omgivelserne eller temperatur på materialeoverfladen. Der findes også forskellige metoder til denne afklaring.
Når du skal finde grænseværdier for fugt i væggene, er det dermed mest oplagt at få en fagmand til at hjælpe dig, da det er et kompliceret arbejde.
Det er muligt at få et fugttjek af en fagmand. Hvis der er fugt i væggen, vil de lave en vurdering af, hvordan det skal behandles, og hvad prisen vil blive. De vil desuden identificere, hvor fugten kommer fra.
Du kan også vælge at købe en fugtmåler til selv at beregne indholdet af fugt. Den kan du få blandt andet hos 10-4 byggemarked eller håndværkerbutikken Dorch & Danola. De bedste kan måle fugt i op til fem centimeters dybde i træ, gips og beton.
Du skal være opmærksom på, at der kan være faktorer, der spiller ind på målingen. Hvis din gipsvæg har skruer, kabler eller rigler, kan det have indflydelse på målingen. Det kan også have betydning, hvis overfladen ikke er helt plan, eller der kan være luftlommer.
De måleinstrumenter, man vil bruge, er typisk: scannere, elektriske stikbensmålere, datalogere eller termografi. Hvis du vil måle luftfugtigheden i et rum, kan du gøre det med et almindeligt hygrometer. Det koster dog alt sammen, så det kan anbefales at få et gratis fugttjek i stedet for.
Hvis du vil tjekke, om fugtniveauet er for højt uden brug af måleinstrumenter, kan du tjekke, om der lugter dårligt, om tapetet buler ud, og om du kan se skimmelsvamp eller andre pletter og plamager på væggen.
Behandling af fugt i vægge – hvad gør du?
Som sagt er det bedste, du kan gøre, at kontakte en fagmand for et gratis fugttjek inden behandling af fugten i væggene. Så er du klar over, hvor stort problemets omfang er.
Det er dog også muligt selv at skabe et bedre indeklima og undgå fugtproblemer i fremtiden. Ved mindre fugtskader kan du også selv sørge for behandling af fugt i vægge.
Det er altid vigtigt at lufte godt ud. Luft gerne ud 3-4 gange om dagen. Det er en god idé at lufte ud 5-10 minutter om dagen. I badeværelser er det vigtigt at lufte ud, når du har været i bad.
Du skal ikke lufte for meget ud om vinteren, da rumtemperaturen kan falde for meget i forhold til resten af huset i det pågældende rum. Det kan danne kondens og høj luftfugtighed. Hvis du holder dig til udluftning 3-4 gange om dagen, bør det ikke være et problem.
Dog kan det være godt at lufte ekstra godt ud i rum med tørretumbler og vaskemaskiner. Husk, at det altid er bedst at tørre tøj udenfor eller i tørretumbleren.
Du kan anskaffe dig en luftaffugter. Du skal sætte affugteren en meter fra den fugtige mur og vende pustesiden mod væggen. Du skal lukke vinduerne og slukke for varmen imens.
Det er en god idé at få affugteren ned på 35-40 %. Tørringen kan dog tage flere uger, og det kan være svært at opholde sig i det givne rum imens, da affugteren larmer, og rummet bliver meget varmt.
Hvis du har en fugtig kælder, kan du hænge en fugtpose op, som opsamler fugt fra luften omkring.
Om sommeren er det en god idé at lufte ud sen aften eller tidligt om morgenen, hvor det er køligt for at undgå kondens – dette gælder særligt i en kælder.
Om vinteren er det en god idé at have varme på i kælderen, så den forbliver tør.
Diffusionstæt maling kan gøre, at væggene har svært ved at ånde. Så kan du fjerne det gamle puds, afrense og pudse op igen.
Læs mere om: Pudsning af væg
Undgå at tørre tøj i kælderen, men tør det i stedet for udenfor hvis muligt.
Det kan være en god idé at opbevare blade, bøger og tøj i kælderen i plastikbokse, da materialerne holder på fugt.
Du kan undersøge husets terrænfald, og om regnvandet ledes væk fra huset. Hvis der dannes vandpytter op af huset, kan du smide jord på.
Når fjernelse af fugt i vægge er sket, skal fugten ud af muren. Det er vigtigt, at du ikke har noget stående op af muren, men flytter det 10-20 centimeter væk.
Hvis væggen kun er lidt fugtig, kan du have høj varme på radiatoren for at tørre den og ofte lufte ud. Husk at slukke for radiatoren, når du lufter ud.
Sådan får du den bedste pris på behandling af fugt i væggen
Når du skal have behandling af fugt i vægge, kan priserne variere. Det gælder stort set for de fleste ydelser, når det drejer sig om arbejde på huset, da det ofte vil være meget individuelt.
Det er derfor en stor fordel at få flere tilbud, så du kan vurdere en gennemsnitlig pris af netop din opgave.
For at undgå det store arbejde med at researche flere tilbud, kan du nemt få 3 tilbud gratis fra 3byggetilbud. Du kan altid afslå tilbuddene, hvis du ikke ønsker dem, men det vil lette dit arbejde betydeligt.
Få 3 gratis tilbud fra 3byggetilbud og få hjælp fra kompetente håndværkere, der yder den højeste kvalitet. Du er sikker på, at problemet bliver lokaliseret og løst, og det er nødvendigt at handle hurtigt, når det gælder fugtskader.
Hvorfor anbefaler vi 3byggetilbud.dk?
Gratis landsdækkende service
Gratis, nemt, hurtigt og 100 % uforpligtende service
4,5 på Trustpilot
Baseret på 1.791 anmeldelser
Entreprisegaranti
Dækker fejl og mangler op til 35.000,-
Mere info om konceptet
Forstå konceptet på 1 min.
Dækker forsikringen fugtskaderne?
Husforsikringer med svampedækning dækker udgifter til reparation af svampeskader. Det gælder, når skaden er så alvorlig, at træet er nedbrudt. Udvidet svampedækning dækker også råd i træet.
Det vil dog afhænge af den enkelte police. Forsikringsselskabet kan tage forbehold for dækning af råd og svamp, når forsikringen tegnes og i gennemgangen af huset.
I forhold til skimmelsvamp vil husforsikringen kun dække skader, der forkorter konstruktioners levetid. Skimmelsvamp nedbryder ikke træ og går derfor ikke ind under her. Det kan dog dække som en følgeskade.
Nogle ejerskifteforsikringer dækker skimmelsvamp og fugt i kælderen, men det vil kun være i tilfældet af, at det er et nyt hus, hvor der ikke var tegn på fugt i kælderen, da forsikringen blev tegnet.
Opstigende fugt vil ikke kunne blive dækket, men fugt i væggene kan dog skyldes andet end opstigende fugt.
Hvis forsikringsselskabet afviser sagen, fordi de mener, at det er opstigende fugt, kan det være svært at bevise andet.
Her skal du have en fagmand til at vurdere sagen, så du kan få beviser for, at årsagen er en anden.
Du kan altid kontakte dit forsikringsselskab, da der er eksempler på, at nogle fugtskader vil være dækket af husforsikring eller ejerskifteforsikring.
- Find mere information her
- https://www.dansk-skimmel.dk/undersoegelse/viden-om-skimmelsvamp/forsikringssager
- https://forsikringsguiden.dk/forsikringsoplysningen/vaerd-at-vide-om-forsikring/ejerskifteforsikringsguiden/fugtig-kaelder/
- https://www.bolius.dk/slip-for-fugt-3-trin-til-en-toer-kaelder-20855
- https://www.bolius.dk/hvad-er-den-anbefalede-fugtvaerdi-i-ydervaegge-og-hvordan-maales-den-90364
- https://www.oebit.dk/fugtmaaling-vaeg
- https://www.bauhaus.dk/fugt-i-vaeggene-sadan-skal-du-gore