Fugt i sokkel – Hvad stiller man op?
- Sidst opdateret d.
- Af Michael
- | Artiklen kan indeholde reklamer
Fugt i sokkel eller råd i soklen er et stort problem, der skal udbedres. Det kan sprede sig til husets andre konstruktioner, så det skal gerne fikses så hurtigt som muligt. Fugt kan medføre skimmelsvamp, råd og mug.
Hvis du har mistanke om, at der er fugt i dit hus, og det kan stamme fra fugt i soklen, så skal du kontakte en fagmand, som kan hjælpe dig videre.
Læs med her og få svar på dine spørgsmål, når det omhandler fugt i sokkel, fugtsikring af sokkel, og hvad du skal gøre.
Indholdsfortegnelse
ToggleTegn på fugt i sokkel
Der kan være forskellige tegn på, at der er opstået fugt i din sokkel. Det er en god idé at holde øje med din sokkel fra tid til anden, så du hurtigt opdager, hvis der er fugt i soklen, inden problemet breder sig. De fleste fugtskader i soklen vil være synlige.
Du kan for eksempel se efter:
Løst puds og skjolder: Pudsen beskytter, og hvis det skaller af, vil soklen nedbrydes, og det kan udvikle sig.
Revner i soklen: Hvis soklen er lavet af mursten, er der tale om fine revner, der buer, og hvis du banker på overfladen, kan du høre en hul lyd. Hvis underlaget er beton, har revnerne et mere lige forløb, og der kan også høres en hul lyd, hvis du banker. Du kan tilmed se mindre revner. Hvis underlaget er letklinker, vil du se periodiske lodrette revner. De vil være i fugerne.
Sætningsskader: Sætningsskader skyldes bevægelse i og manglende bæreevne i jorden under huset, hvilket gør, at det ”sætter sig”. Et eksempel er i 2018, hvor mange oplevede sætningsskader på deres hus, fordi der var tørt i lang tid. Det skyldtes, at den normalt lerede jord under mange huse, blev tør og dermed svandt ind, hvilket gjorde, at husene faldt ned og satte sig. Det kan dreje sig om millimeter, men det er nok til at lave revner i soklen.
Sætningsskader er dermed revner i husets konstruktion, der går fra soklen op i murværket, og som kan give risiko for, at vand trænger ind. Hvis de udvikler sig, skal de stoppes med det samme, men hvis de ikke udvikler sig, haster det ikke på samme måde.
Du kan også tjekke, om dine vægge er fugtige eller lugter.
Det kan også forekomme, at tapet og maling bobler op eller løsner sig, eller pudsen kan løsne sig fra murstenene ved fugt i vægge. Du kan tjekke den løse puds ved at banke på væggen og høre, om den lyder hul. Hvis den gør det, er det tegn på, at pudsen er gået løs på grund af fugt i væggen.
Det er ikke så ofte, det sker, men du kan også opleve, at der forekommer råd i træværk. Typisk vil problemet blive opdaget, inden det kommer så vidt.
Fugt i væggene er skadeligt for dit hus, og derfor skal du hurtigst muligt finde årsagen til fugten og få udbedret skaden.
Sådan får du det bedste tilbud på behandling af fugt i sokkel
Det varierer, hvor meget prisen vil være i forhold til at reparere fugtskader. Det kommer an på problemets omfang, og hvad årsagen til problemet er. Når prisen kan svinge så meget, er det en god idé at få flere tilbud. På den måde kan du sammenligne dem og finde den pris, du synes, er bedst. Det giver dig mulighed for at sammenligne priser.
Hos 3byggetilbud får du 3 tilbud gratis. Det gør, at du slipper for at bruge tid på research og at indhente tilbud. Du kan altid afslå tilbuddene, hvis du ikke ønsker dem alligevel! Faktisk kan du spare 20-30 % ved at indhente flere tilbud og ikke gå med det første og det bedste.
Klik her og få 3 gratis tilbud med 3byggetilbud.dk.
Hvem er 3byggetilbud? 3byggetilbud har formidlet over 500.000 opgaver siden 2000 mellem kunder og leverandører. De har dermed en lang erfaring, og de sørger for god service og nogle af Danmarks dygtige håndværkere. De har kontakt til 1.620 håndværkere rundt omkring i Danmark. De vurderes alle sammen ud fra tidligere kunders oplevelser, hvorfor kun de bedste bliver valgt til fremtidige opgaver.
Når det handler om en stor opgave som fugt i sokkel, er det en god idé at få hjælp af en fugttekniker. Det er vigtigt, at årsagen til fugt findes, for ellers vil fugtproblemet opstå igen.
Hvorfor anbefaler vi 3byggetilbud.dk?
Gratis landsdækkende service
Gratis, nemt, hurtigt og 100 % uforpligtende service
4,5 på Trustpilot
Baseret på 1.791 anmeldelser
Entreprisegaranti
Dækker fejl og mangler op til 35.000,-
Mere info om konceptet
Forstå konceptet på 1 min.
Hvordan kan fugt i soklen opstå?
Når du skal af med dit fugtproblem, er det afgørende, at du finder ud af, hvor problemet kommer fra. Ellers er det umuligt at lave holdbare løsninger. Fugt i huset kan komme af utætte tagrender, dårlig isolering eller ventilation, ødelagte vandrør, utæt kloak, slidt puds på soklen, sætningsrevner, murbier, opstigende grundfugt osv.
Der kan altså være mange årsager til, at fugt er opstået, og derfor er det bedst at få en fugttekniker til at undersøge problemet, så du er sikker på, at du finder ud af, hvor det kommer fra. En fugttekniker er ekspert på området og kan hjælpe dig til, hvordan du kan løse problemet.
Det kan være, at fugtproblemet kan løses ved et omfangsdræn, pudsning af soklen eller sokkelstop.
– Et omfangsdræn leder vandet væk fra dit hus som en slags tagrende bare langs soklen. På den måde bliver husets konstruktion ikke for fugtig. Det kan laves til alle slags huse, og det afleder regnvand, grundvand, kloakvand osv.
– Sokkelstop bruger du ved opstigende grundfugt, hvor der kan ske en fugtvandring. Et kapillarbrydende lag mellem sokkel og mur vil mangle eller er ødelagt. Fugten vandrer ind i de små porer i materialet, og det kan fortsætte 2 meter over fugtkilden. Det kan stoppes ved at lægge sokkelstop i vandrette borehuller langs soklen, som fordeler sig med fugten inde i muren. Den virker, hvor fugten forekommer. Læs mere om brugen af sokkelstop i denne brochure.
– Isolering eller pudsning af sokkel er også en måde at udbedre fugtskader på. Det kan gøres ved at fjerne gammelt og løst puds og pudse soklen op igen på ny.
Hvad kan du gøre, når der er opstået fugt i soklen?
Vi giver nogle gode råd til, hvordan du kan løse problemet med fugt i sokkel:
1) Sørg for at tjekke op på soklen jævnligt, så du er sikker på, at eventuelle revner ikke udvikler sig.
2) Hvis der er opstået fugt i soklen, er det en god idé at kontakte en fagmand. Hvis det er mindre revner, kan du selv udbedre det.
3) Først skal du fjerne det løse puds. Du kan bruge en murerhammer til formålet. Vær omhyggelig når du fjerner løs og gammelt puds.
4) Du skal vaske støv og mørtelrester af soklen med rent vand. Det skal gøres grundigt, så mørtlen hæfter bedre.
5) ”Kast” det første lag mørtel på, også kaldet udkastlaget. Du kan bruge en færdiglavet sokkelpuds eller kalkmørtel lavet af kalk og bakkesand. Det vil give en ru overflade, og den skal det næste lag hæftes på, hvilket nemmere sker, når overfladen er ru. Du skal kaste mørtlen på en våd sokkel. Laget skal sidde i mindst 1 dag.
6) Hvis du pudser om sommeren, er det vigtigt, at du pakker soklen ind i plastik, mens du venter, så vandet ikke fordamper for hurtigt. Ellers kan det slå revner.
7) Igen skal du vande soklen, inden du påbegynder andet lag. Det kan du gøre med en vandslange.
8) Det er forskelligt, om folk kaster andet lag på også eller smører det på. Du kan lægge mørtlen på pudsebrættet og tage derfra, mens du påfører det.
9) Du kan slutte af med et filsebræt for at give soklen en grov tekstur. Den skal trækkes hen ad soklen, og du skal huske at dyppe brættet i vand indimellem.
10) Brug hjørnebrædder, når du skal pudse op mod hjørnerne.
11) Vær meget omhyggelig med pudsen, så du får trukket kanterne pænt op.
12) Skulle der ske at være kommet mørtelrester på murværket, kan du bruge saltsyre til at fjerne det. Saltsyren skal du bruge fortyndet – 1 del til 20 del vand. Du skal huske at bruge beskyttelsesbriller og gummihandsker og rense murværket til sidst.
13) Nu skal du male soklen med en bred pensel. Du skal bruge en maling, der egner sig til sokler.
Hvis du ikke er en handy type, eller måske er skaderne større end som så, er det vigtigt, at du kontakter en professionel fugttekniker eller murer, som kan hjælpe dig med at udbedre skaden.