Facaderenovering

Få inspiration, se metoder, priser
pr. m2 og alt der er værd at vide

Facaderenovering – hvad er det helt præcist, og hvad koster det? De spørgsmål kan du få svar på i denne artikel.

Måske synes du, at facaden på dit hus halter. Udseendet på dit hus er vigtigt, særligt facaden, for det er det førstehåndsindtryk, dine gæster får og måske en fremtidig mulig køber.

Næst efter taget er facaden på dit hus den del af huset, der er udsat for mest slid fra både vind og vejr. Facaden vil unægteligt blive mærket efter års slid og vil blive falmet og slidt at se på.

Det er her, at du skal overveje at få en facaderenovering. Dette vil gøre din bolig pæn igen, og du kan overveje i samme omgang at få skiftet vinduer, døre og udført facade- eller hulmursisolering.

Facaderenovering forlænger husets levetid udover at få boligen til at se flot og istandsat ud igen. Din bolig vil helt sikkert stige i ejendomsvurderingen og engang blive nemmere at sælge.

Hvilke typer af facader findes der?

I Danmark er de fleste facader lavet af mursten, træ, fibercement eller gasbeton. Den mest udbredte facade i Danmark er dog mursten.

Vi tager derfor primært fat på denne facade, da det er omkring 95 % af enfamiliehuse, der har den. Når man skal have renoveret en murstensfacade, er det en murer, man skal have fat på.

Det er ikke kun husets facade, der kan have brug for en kærlig hånd. Facaderne på din garage, carport, udestue, mur eller dit skur kan sagtens også få brug for en renovering.

Det kan også være, at du ønsker, at det hele skal have en omgang. Du kan få hjælp til det alt sammen hos en murer, som du kan se mere om her.

Der findes forskellige renoveringsmetoder, og disse vil vi gennemgå senere i artiklen.

Få 3 gratis tilbud på facaderenovering
Trustpilot
4.5/5
Få 3 gratis tilbud på
facaderenovering

100% uforpligtende!

Facaderenovering pris pr. m2

Prisen på facaderenovering pr. m2 varierer meget, alt efter hvor stort huset/facaden er. Det kommer derudover også an på, hvilken facade du har, og hvilken metode du skal bruge til renoveringen.

Metoderne kan både være omfugning, netpuds eller facadeisolering eksempelvis. De forskellige metoder kræver forskelligt værktøj og forskellige arbejdsprocesser, og det tager ikke samme tid at udføre alle renoveringsformer.

Noget andet, der påvirker prisen, er, hvorvidt du har udsmykninger på huset, om facaden er meget beskidt, og hvilken generel tilstand den er i.

Opgaven er derfor meget individuel, og det kræver, at mureren kommer ud og tilser opgavens omfang.

For at få en fornemmelse af priserne, har vi samlet en ca. liste her med priser pr. m2 inkl. moms:

OpgavePris pr. m2
Vandskuring pris pr. m2:300-400 kr.
Filtsning pris pr. m2:300-400 kr
Pudsning af væg pris pr. m2:350-450 kr.
Omfugning pris pr. m2:450-600 kr.
Netpuds pris pr. m2:500-700 kr.

Når du skal indhente tilbud, er det godt at indhente flere, fordi priserne netop kan variere så meget. Du kan klikke her for at få tre gratis tilbud hurtigst muligt.

Få 3 gratis tilbud på renovering af facade

Sådan får du det bedste tilbud på facaderenovering

Når du skal have foretaget en facaderenovering, er det vigtigt, at du sikrer dig, at det bliver gjort ordentligt. Facaden på dit hus er en rimelig stor omgang, det kræver en fagpersons håndværk, for at resultatet bliver det bedst mulige.

Alle ser hurtigt facaden på dit hus, og derfor er det vigtigt, at denne ser pæn ud efter en renovering. For at få det bedste resultat skal du have fat på en murer. I hvert fald hvis du har en muret facade, som de fleste danskere har.

Mureren vil kunne give dig et tilbud, når han har tilset opgaven. For at få den mest fair pris kan du indhente tilbud fra forskellige firmaer. På den måde får du en bedre idé af, hvad opgaven vil komme til at koste.

Du kan få tre gratis tilbud på renovering af facade hos 3byggetilbud.dk. De giver dig kompetent vejledning og henviser dig til nogle af landets dygtigste håndværkere. Derfor får du også hjælp til at finde en lokal murer, hvilket giver bedst mening, så du ikke skal betale for transportudgifter.

De håndværkere, der bruges, er nogen, som har fået gode anmeldelser hos brugerne. Du kan se flere fordele ved at vælge dem nedenfor (artiklen fortsætter efterfølgende).

Hvorfor anbefaler vi 3byggetilbud.dk?

Gratis landsdækkende service

Gratis, nemt, hurtigt og 100 % uforpligtende service

4,5 på Trustpilot

Baseret på 1.791 anmeldelser

Entreprisegaranti

Dækker fejl og mangler op til 35.000,-

Mere info om konceptet

Forstå konceptet på 1 min.

Processen for renovering af facade

Hvordan er processen egentlig? Det kan være rart at vide, selvom du ikke selv skal udføre arbejdet. Som sagt er det en murer, du skal have fat på, og mureren vil så kontakte og finde andre håndværkere, hvis der bliver brug for det. 

Det kunne for eksempel være en maler og et specialfirma til sandblæsning. Du kan dog også vælge selv at male, hvis du gerne vil spare lidt penge.

Det er nemmest at få mureren til at booke de andre håndværkere, selvom det er lidt dyrere. I sidste ende vil du bruge meget tid på at finde håndværkere, som har mulighed for at komme lige efter hinanden.

Processen fungerer på den måde, at først skal facaden renses for gammelt puds og en eventuel afskallet maling. Dette gør man ved en sandblæsning.

Ved sandblæsning blæses det finkornede sand med højtryk. Dette fjerner skidt, den gamle maling osv. Det fjerner også det øverste lag af mørtel i fugerne mellem murstenene.

Derefter skal muren tilses og repareres. Mureren vil notere sig fejl og mangler og vil for eksempel fylde fugerne op mellem murstenene.

Facaden skal nu omfuges. Her kan facaden også blive pudset op igen, hvis du ønsker det. Dette kan være ved vandskuring, filtsning eller fuld oppudsning. Dette gør, at facaden fremstår jævnt.

Slutteligt kan facaden blive malet eller kalket, hvis du fravælger at få filset facaden op i farvet mørtel.

Måske vil du også gerne have udskiftet vinduer eller døre. Dette skal gøres inden facaderenoveringen, da dette ellers kan beskadige den nye, fine facade. Ellers kan det også ske efter sandblæsningen, fordi du så undgår, at vinduerne og dørene tager skade af dette.

Du kan se et eksempel på en renovering af facade i videoen her. 

Forskellige metoder til renovering af facaden

Der findes forskellige metoder til renovering af facaden, og her er det vigtigt, at du forholder dig til, hvilken en du ønsker.

Priserne kan variere, og resultatet af facaden kan variere. Det kommer an på, hvilket materiale din facade er lavet af. Behandlingerne kan være:

Herunder vil vi uddybe nogle af de mest populære typer af facaderenoveringer.

1) Omfugning

Omfugning er, når fugen mellem murstenene bliver repareret. Man bruger forskellige metoder til dette, men helt basalt set handler det om at erstatte den gamle og løse mørtel med en ny mørtel. På den måde får boligen et pænere udseende.

Omfugning bruger du, hvis du gerne vil optimere din facade og få et flot udseende. Derudover skaber det et bedre indeklima.

Man bevarer murstenene, som kan være charmerende i sig selv, og fugerne repareres blot for bedre holdbarhed og et mere opstrammet udseende. Her undgår du at skulle male.

En facade med omfugning kræver mindst vedligeholdelse ud af alle renoveringsformer. Det kan sagtens holde i op til 20 år eller mere.

Prisintervallet på en omfugning ligger på omkring 450-650 kr. pr. m2.

2) Pudsning af facader

Hvis du ikke ønsker en omfugning, kan du i stedet pudse dine mure. Dette giver også et bedre indeklima og dermed en lavere varmeregning. Her har du mere frit råderum til at bestemme, hvordan facaden skal se ud.

Der findes forskellige måder at pudse en facade på. Det er: filtsning, vandskuring og netpuds. Metoden vælges primært på baggrund af, hvilket udtryk og udseende, du ønsker, at din facade skal have. Vi kommer ind på de tre primære herunder:

2.1 Filtsning

Når en facade skal filtses, trækkes et tyndt lag filts på facaden. Det skal sidde i et stykke tid, hvorefter man kører det sammen med et filtsebræt. En filtset væg er hip for tiden; den ser meget moderne ud, og du kan vælge mellem forskellige farver og udtryk.

Denne slags facade skal vedligeholdes ved at males, eller måske skal nogle huller lappes, hvis facaden får skrammer. Prisen for filtsning ligger som regel mellem 300-400 kr. pr. m2.

vandskuring

2.2 Vandskuring

Vandskuring er ret populært, og dette er der også en grund til. Det giver et super flot resultat. Man påfører et tyndt lag mørtel, som bliver vandskuret, når den er tør. Dette kan tage 2-3 dage, så det er en lidt længere proces.

Hvis de oprindelige fuger ikke er hele, skal man tilføje nye fuger, før man begynder vandskuringen. Man kan se murstensstrukturen igennem, hvilket giver et moderne og nypudset udtryk.

Oftest vil du vælge vandskuring, hvis murstenene er misfarvede, eller hvis fugernes farve ikke er ens. Dette kan ske, hvis huset er blevet omfuget flere gange. Pudsen giver en beskyttelse mod vindforhold, hvilket også er en fordel.

Man vedligeholder denne slags facade på samme måde som ved filtsning: maling og lapning af eventuelle huller. Prisen for vandskuring er også den samme, ca. 300-400 kr. pr. m2.

2.3 Netpuds

Netpuds bruges ofte, hvis facaden er i meget dårlig stand. Det kan være, hvis der er revnedannelser, og hvis den er løs. Det fungerer på den måde, at puds og mørtel armeres med et lamineringsnet.

Dette hærdes, hvorefter man giver det et lag filts. Man kan lave forskellige strukturer og farver med denne metode, så der er lidt at vælge mellem.

Vedligeholdelsen er minimal. Farven kan dog falme, hvilket man skal være opmærksom på. Prisen er lidt højere her, men facaden kan også holde længere tid. Den ligger på ca. 500-700 kr. pr. m2.

3) Facadeisolering med puds

Facadeisolering er, når du isolerer huset udefra i stedet for indefra. Dette er smart, da metoden er 30 % mere effektiv, og fugtproblemer vil reduceres. Det skyldes, at der ved gamle bygninger kan være dele i konstruktionen, som gør det svært at isolere huset indefra.

Derfor er isoleringen en slags energioptimering, hvor du kan spare op til 50 % på varmeregningen. 

Isolering er en god løsning, hvis du bor i en gammel bygning med massive ydermure, eller hvor ydervæggene er bygget af tegl, gasbeton eller beton, som ikke isolerer huset særlig godt.

facadeisolering priser

Dog skal du være opmærksom på, at det kan ændre ved husets udseende. Hvis du dermed bor i en gammel palævilla eller et bindingsværkshus, så er denne mulighed ikke for dig, da du gerne vil bevare husets flotte detaljer.

Når den udvendige isolering er sat op, afsluttes det hele med netpuds for at styrke facaden. Der kræves den samme vedligeholdelse som ved netpuds.

Denne løsning er naturligvis dyrere. Det koster op imod 900-1.300 kr. pr. m2. Til gengæld sparer du en hel del på den lange bane.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top