Ny altan pris - hvad koster en altan?
- Sidst opdateret d.
- Af Michael
- | Artiklen kan indeholde reklamer
Der er ikke noget skønnere end en altan. Tidlige morgener med morgenkaffe på altanen, sene sommeraftener med et glas vin og en god ven, solbadning om sommeren eller at nyde at se blomsterne springe ud om foråret.
Selvom du ikke bruger altanen så meget om vinteren, er det stadigvæk en måde at få mere natur og lys ind i lejligheden/huset på. Der er mange fordele ved en altan.
Men hvad koster en altan egentlig? Hvilke slags altaner kan man få? Og hvordan får man det bedste tilbud? Du kan læse med her for at få svar på dine spørgsmål.
Indholdsfortegnelse
ToggleAltan priser - hvad koster en altan?
- Størrelse på altanen
- Materialevalg (aluminium er billigere end stål)
- Udformning
- Placering af altanen (mod gården eller vejen)
- Tilvalgsmuligheder (gulv, træhåndliste, lakeret rækværk osv.)
Vi kan dog give et priseksempel, på den mest typiske altanstørrelse. Det kaldes en standardaltan på 1,5 x 3 meter. Denne laves ofte med en 2-fags dør.
Prisen på denne type altan vil ligge på omkring 130.000-150.000 kr. inkl. moms.
Dog vil prisen for denne type standardaltan være højere for en eksisterende etageejendom, hvor der kun skal laves én altan. Da kan prisen være op til 300.000 kr. inkl. moms.
Prisen bliver billigere jo flere altaner, der skal laves. Det kan derfor godt betale sig at snakke sammen med naboerne om det, eller hvis det er en boligforening, kan det blive et fælles projekt. For 8 altaner eller flere kan prisen blive omkring de 130.000-150.000 kr.
Prisen inkluderer projektering, levering, montering og ansøgning om godkendelse hos kommunen. Du skal dermed bare læne dig tilbage og lade andre gøre arbejdet.
Altantyper og løsninger
Der findes mange forskellige typer af altaner og løsninger på montering.
De mest gængse er disse:
Stålaltan
En stålaltan er den mest populære type af altan. Den er nem at rengøre og vedligeholde, og du kan vælge mellem mange forskellige størrelser og former. Det er også den dyreste, da stål er et meget holdbart materiale. Det kaldes også en balkon.
Altan i aluminium
Fransk altan
En fransk altan kan du ikke bruge til at sidde på, men er basalt set en døråbning der går til gulvet og kan åbnes indad. Foran på facaden er den afskærmet med et værn. Denne type altan er billigst. Den vil ofte være en tredjedel af prisen for en almindelig altan.
Ønsker du at have et lille repos at træde ud på, så er det i stedet en spansk altan du efterspørger. Det er kort fortalt en forvokset udgave af den franske altan.
Altan på søjler
En altan på søjler er ideel til dig, der bor i en villa eller etageejendom, hvor du ønsker en stor altan. Med en altan på søjler har du muligheden for at få monteret en større og tungere altan, da den ikke er begrænset af, at facaden skal kunne bære altanens vægt som ved en almindelig altan.
Det giver desuden også et fint uderum under altanen, hvor du kan få dejlig skygge om sommeren og indrette det som en indgang til huset eller en terrasse. Balkonen kan have forskellige udformninger; den kan være buet, firkantet, afsluttet med bue eller firkantet trekantet.
Åben altan
Tagaltan
Dette er muligt, hvis du bor på øverste etage. Her får du en super lækker privat altan, hvor der bare er åben himmel over dig. Dette er meget populært særligt i storbyerne. Denne slags altan er dog dyrere end de andre på grund af ophæng og bygningsarbejde på taget.
Sådan får du den billigste pris på en altan
Når du skal have en altan, er der meget at skulle sætte sig ind i. Der er lovgivningen, og mange beslutninger og muligheder, som kan være svære at navigere i. Derfor er det klart anbefalelsesværdigt at rådføre dig med en specialist, som du kan sparre med, og som vil kunne give dig den bedste vejledning. Hos 3byggetilbud.dk får du 3 gratis uforpligtende tilbud, og du får tilbud fra specialister, som vil kunne hjælpe dig igennem hele processen.
Dette er ideelt, da du vil opleve, at der er mange ting at tage stilling til. Her får du 3 gratis tilbud, som du kan vælge mellem. Når du får hjælp af en specialist, vil de overtage arbejdet med at ansøge hos kommunen, projektere, levere og montere altanen eller altanerne. Du sparer tid og penge på den måde.
Hvis I er en boligforening, der ønsker at købe altaner til flere lejligheder, kan I ofte få en rigtig god mængderabat.
3byggetilbud bruger de bedste håndværkere i landet, og alle bedømmes ud fra et internt system, så du er sikret god sparring og et godt resultat. Det er vigtigt, når det omhandler en stor beslutning som at få lavet en altan. Her skal du have kvalificeret hjælp, men det betyder ikke at gå ned på prisen. Du kan stadig få et godt tilbud ved at vælge mellem de 3 tilbud, du får. Er du ikke tilfreds med tilbuddene, kan du også afslå dem alle, det er ganske uforpligtende.
Hvorfor anbefaler vi 3byggetilbud.dk?
Gratis landsdækkende service
Gratis, nemt, hurtigt og 100 % uforpligtende service
4,5 på Trustpilot
Baseret på 1.791 anmeldelser
Entreprisegaranti
Dækker fejl og mangler op til 35.000,-
Mere info om konceptet
Forstå konceptet på 1 min.
Valg af altaner og materialer – hvilke findes der?
Altaner fås i alle størrelser, udformninger og i forskellige materialer. Her guider vi dig igennem nogle af de muligheder du skal tage stilling til.
Størrelsen
Når du skal beslutte dig for, hvor stor din altan skal være, skal du også tænke på, at dette inkluderer konstruktionen, der skal bære altanen. Desto større altan, desto større krav til konstruktionen.
En typisk altan er 1,2-1,5 meter i dybden, som vil være nok til, at man kan sidde omkring 4+ personer på altanen. Bredden på altanen varierer mere, men oftest vil den være 3 meter – især hvis den er 1,5 m i dybden.
Det er selvfølgelig også værd at overveje, at desto dybere din altan er, desto mindre sol vil der komme i lejligheden nedenunder – og på samme måde med altanen over din lejlighed.
Altangulvet
Din altan skal naturligvis også have et gulv, eller en bund som det også kaldes. Altanbunden kommer ofte an på, hvilken slags altan du vælger. De mest typiske slags gulve er beton eller trægulv.
Trægulvet vil opleves varmere og være mere behageligt at gå på. Til gengæld kræver det mere vedligeholdelse, da det skal behandles gerne hver andet år – i hvert fald – med træbeskyttelse.
Betongulvet vil være koldt og hårdt at gå på, men det skal kun undersøges for revner hvert 5. år, hvorfor det er nemmere at holde. Hvis du vælger at male dit betongulv, kan det blive nødvendigt at male det hvert 3. år.
Til sidst kan man også bruge komposit træ. Det er plastik, men minder om træ. Det kræver ikke samme vedligeholdelse som træ, hvilket er en fordel. Det er endda også billigt. Dog kan det ikke suge regnvand, som træ kan. Det betyder, at der kan ligge regnvand længe efter, det har regnet.
Altanværn og gelænder
Altanværnet handler ofte om bygningens udseende og kommunens godkendelse. Ofte vil mere moderne byggerier have en firkantet form, hvorimod ældre bygninger vil have runde værn.
Kommunen skal godkende, hvad der passer bedst til bygningens form, så der er ikke nødvendigvis frit slag.
Altandør
Ved altandøre vil man ofte tale om 1, 2 eller 3-fags døre.
- 1-fags dør: Dette er en almindelig dør med ét dørblad, der kan åbnes
- 2-fags dør: Det er en dobbeltdør, hvor du kan åbne ét fag af gangen
- 3-fags dør: Dette er 3 individuelle fag, hvor du kan åbne to af fagene
Igen er det et krav fra kommunen, at de nye døre skal matche de eksisterende vinduer på bygningen i stil og farve. Det er også en vigtig overvejelse, om døren skal åbne indad eller udad.
Hvis den åbner udad, kan det tage noget af pladsen på altanen. Dog kan det være bedst for vandafledningen, hvis den åbner udad. Placeringen af døren skal du også overveje. Måske skal du placere døren til siden, så der kan være et roligt hjørne, hvor man ikke går ind og ud.
Hvordan er processen for valg og montering af altaner?
Som du har kunnet læse, er der rigtig mange muligheder og valg at træffe i forbindelse med en ny altan. Derfor er det bedst at alliere sig med et altanfirma, som kan tage dig i hånden og stå for alt fra start til slut.
Når først du har taget de forskellige valg, søgt hos kommunen, så reglerne er på plads, er det rimelig ligetil at få monteret din altan. Det største arbejde er forarbejdet.
Processen foregår på følgende måde:
1) Du søger om og modtager et tilbud. Det vil være en god idé at få en arkitekt eller byggerådgiver tilknyttet. Når I er blevet enige om, hvordan altanerne skal opføres, vil I lave en kontrakt.
2) Projektering: Byggetilladelsen vil altanfirmaet varetage, og alle de regler der skal følges.
3) Altanproduktion: Her skal rækværket (altanværn), bunden, dørpartier og det bærende stål produceres.
4) Montering: Her vil der arbejdes på højtryk. Hvis du bor i en opgang, kan der anvendes en arbejdsplatform, som kan stå ud for hver enkelt etage. Det betyder, at du slipper for at se på et stillads i længere tid. Udførelsen kan ske på forskellige måder. Du kan læse mere her om altanmontering.
5) Arbejdet er hermed færdiggjort, og hvis I er en boligforening, der har en byggerådgiver tilknyttet, vil der afholdes en afleveringsforretning, hvor alle altaner gennemgås.
6) Der kan afsluttes med at montere håndlister, males eller tilkoble tagnedløb.
Se processen her:
Hvilke regler gælder for altaner?
Inden du beslutter dig for at få en altan, skal du undersøge, om det overhovedet er muligt. Du skal kontakte ejer- og andelsforeningen, hvis du bor i lejlighed, da de skal være med i beslutningen. Tag kontakt til kommunens og foreningens bestyrelse for at få godkendelse. Du kan også få altanfirmaet til at ordne ansøgningen til kommunen.
Hvis du bor i hus, skal du søge om byggetilladelse hos kommunen. Kan huset for eksempel holde til altanens vægt? Dette skal du også have styr på inden. Igen kan du få hjælp fra altanfirmaet.
Det er kompliceret at sende denne ansøgning, da der er beregninger, som kommunen skal kende til, som du ikke nødvendigvis selv kan foretage. Det kræver ofte, at der indsendes beregninger, som er udarbejdede af en ingeniør. Kommunen vil vurdere hvert enkelt tilfælde, da det afhænger af mange forskellige parametre. Du kan læse mere her.
- Kilder